Tæt på

►  For 15 år siden, da jeg var omkring 35 år gammel med omkring 40 dyk i min logbog, Advanced Open Water Diver certificering og tre dykketure til hhv. Sverige, Danmark og Gran Canaria i rygsækken, lod jeg mit overmod overskygge min dømmekraft.

Lad os have det sjovt
Hvert år mødes jeg med gutterne fra gamle dage for at tage en weekend på drengerøvstur. Denne gang tænkte jeg, det ville være sjovt for dem at prøve dykning. Ingen af ​​dem havde dykkercertifikat, men Jens havde havde haft et prøvedyk i en pool på en charterferie for et par år siden. Vi er vant til at lave vilde ting som rallykørsel, faldskærmsspring og fægting på vores drengerøvsture. Jeg, som en erfaren dykker (ja, sådan tænkte jeg om mig selv!), var sikker på, at vi kunne håndtere lidt dykning.

Vi ankommer tidligt en lørdag morgen til det lokale dykkercenter og lejer udstyr til mine fire venner. Man kan undre sig over, at de ikke spørger om at se de andres certifikat? Men det gør de ikke, og vi får lov til at leje udstyr og flasker.

Derefter kører vi til vandet og finder en lille kunstig bugt, der er lavvandet og normalt bruges til at sætte små både i vandet. Jeg gennemgår først dykkeudstyret og forklarer, hvordan det virker, inden vi alle får udstyret på og begiver os mod vandkanten.

Første advarsel
Det første problem opstår allerede, før vi når vandkanten. Glasset på en af maskerne popper ud, og jeg må reparere masken med gaffatape, som jeg heldigvis har i bilen. Vi går i vandet, hvor jeg deler gutterne op i to par.

Før vi dykker ud fra den lille bugt, beslutter jeg at lade dem prøve udstyret for at få en fornemmelse af, hvordan det virker. Bugten er kun omkring tre meter dyb, en perfekt dybde til at teste udstyret, tænker jeg. Jeg har dog ikke taget højde for, at som begynder får man ofte hurtigt hvirvlet bunden op, og denne bund er flere steder en blød mudderbund, så sigten bliver hurtigt fuldstændig ødelagt. Men vi fortsætter alligevel.

Hvor er finnen?
Kort efter vi kom i vandet, opstod næste problem. Thomas mistede en af sine finner, og det er jo ikke nemt at dykke med kun en finne. Området hvor han tabte den, var kun 1-2 meter dybt, så det burde være nemt at finde den igen, mente vi.
Thomas og Rasmus, som var dykkermakkere nu, ledte efter finnen, men jo mere de ledte, jo værre blev sigten, da de hele tiden hvirvlede mudder op fra bunden.

Jeg havde dykket lidt med Jens og Benny og svømmede nu hen for at hjælpe Thomas og Rasmus med at søge efter finnen. Imens legede Jens og Benny videre med dykkerudstyret, de dykkede op og ned og omkring i vandet.
Den lille bugt var omkring 50 meter i diameter og havde en lille åbning ud til en større fjord. Det ville være nemt for mig at holde øje med alle fire i så lille et område.

Jeg dykkede ned til bunden for at føle efter finnen. Det var tilstrækkelig lavt, så jeg kunne stå op og kigge efter Jens og Benny...