DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Hurghada – Rødehavets hovedstad
Hurghada – Rødehavets hovedstad
Hurghada – Rødehavets hovedstad
Hurghada – Rødehavets hovedstad
Hurghada – Rødehavets hovedstad
Hurghada – Rødehavets hovedstad

Hurghada

– Rødehavets hovedstad

Tekst og foto Jesper Kjøller

Hurghada eksisterede som by længe inden dykningen og turismen erobrede den. Det betyder, at du i Hurghada kan opleve masser af autentisk ægyptisk atmosfære – især hvis du bevæger dig lidt uden for den slagne vej og forlader de mere turistprægede kvarterer.
Byen ligger udstrøet over 30-40 kilometer langs den ægyptiske rødehavskyst. Det er let at komme frem og tilbage mellem hotellerne mod syd og nord og dovntown. Der kører nemlig hundredvis af små og konstant dyttende minibusser rundt, og de vil hellere end gerne samle dig op. De lokale betaler 25 piastre for turen, men buschaufføren vil sikkert prøve at platte dig for fem eller ti pund. Hvis du gider at kæmpe kampen, så tilbyd dem et pund. Ellers betal den pris, de forlanger. Det er under alle omstændigheder småpenge.
Hurghadas centrum er ret kaotisk, men sjovt, hvis man er i humør til det. Her går de lokale prangere og kræmmere fuldstændig amok i deres bestræbelser på at prakke forsvarsløse vestlige turister alskens tingeltangel på. Nips, souvenirs, krydderier, vandpiber, tæpper, t-shirts og papyrus med tvivlsomme ægyptiske motiver.
Hvis man vil være helt fri for platuglerne, kan man vælge at lade sig indkvartere i den kunstige by El Gouna, der ligger 20 kilometer nord for selve Hurghada. El Gouna er en forholdsvis nyopført og indhegnet bebyggelse med egne forretninger, skoler, børnehaver, supermarkeder osv. Der er både hoteller, dykkecentre, lejligheder, marina, villaer og naturligvis en golfbane. El Gouna er et trygt og sympatisk område, hvorfra du har adgang til den nordlige del af de samme dykkesteder som fra Hurghada. Du er bekvemt fx tæt på Abu Nuhas og Rosalie Müller. Men man snyder sig selv for en ægyptisk oplevelse, hvis man ikke en gang imellem forlader ”reservatet” og fx bevæger til sig til fx Hurghada, Luxor eller Cairo.

Klondyke
Hurghada var for 10-15 år siden ret uorganiseret. Der var ikke meget styr på dykkeoperationerne, der ofte kastede anker hid og did, tillod fiskefodring og i det hele taget opførte sig som om, der ikke var nogen dag i morgen. I dag har organisationen HEPCA (Hurghada Environmental Protection and Conservation Association) heldigvis fået sat skik på dykningen og har med stor succes gennemført miljøbeskyttelsesprogrammer, installeret fortøjningsbøjer og indført regler samt konsekvenser, hvis de brydes.
Det område, der kan nås med dagbåde er kæmpestort, og de fleste af dykkestederne ligger en til to timers sejlads væk, afhængigt af, hvor man sejler fra. Her er omtrent 50 afmærkede dykkesteder ud for Hurghada, alle med permanente fortøjningsbøjer. Dertil kommer, at mange af Hurghadas bedste dykkesteder er driftdives. Det giver så mange alternativer, at selv om der er talrige dykkebåde i området (op i nærheden af 1000 i højsæsonen), er der dykkesteder nok at tage af.
De mange både i Hurghada-området gør det nødvendigt at være lidt fleksibel, hvis der i forvejen ligger en mindre armada, der...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også