Safaga-safari
– liveaboard i et overset
Når min gamle tysklærer i folkeskolen tilbageleverede en stil med særlig mange rettelser, sagde han altid med alvorstung stemme: Den ligner en soloopgang over Rødehavet. Hans røde kuglepen havde sat sine tydelige spor i stilehæftet med mine hjælpeløse forsøg på at beherske den tyske grammatik. Nu hvor vi er nået frem til Colonas liveaboard-fartøj Francesca, der skal danne platform for vores tredages minisafari i Safaga-området, er det ikke kasserollebøjningen, jeg tænker mest på, mens solen går op over Rødehavet. Vi har været tidligt oppe, og solen står op på slaget 5.50 her lige omkring Sankt Hans. Nu er der noget ganske særligt over solopgange i Ægypten. Og måske er det blodrøde sceneri oprindelsen til havets navn? Det er der ingen, der ved med sikkerhed, men flot og rødt – det er det. Jeg sender en venlig tanke til min tysklærer, mens jeg smider mine sko i kassen under trappen, hvor al fodtøj opbevares indtil turen er slut. Man har ikke sko på om bord på en ægyptisk liveaboard. Det er faktisk dejligt at gå rundt på bare tæer i dagevis, og det føles altid helt akavet pludseligt at have noget på fødderne igen, når turen er slut.
Selv om det er tidligt på morgenen, er der en hektisk aktivitet på båden og på molen. Dykkerudstyr og forplejninger bæres om bord, og det evindelige ægyptiske bureaukrati tilfredsstilles med udfyldning af endeløse formularer, blanketter og tilladelser, før båden endelig kan stævne ud.
Luksus
Det er ikke en helt konventionel tur, vi er på, selv om der også er ”almindelige” gæster med. De ni knægte fra Stockholm om bord, er under kyndigt opsyn af guiden Bassem. Og så er vi et team af dykke-proffer. Ud over mig selv, består firkløveret af finske Kimmo Hagman, der er en dreven uv-fotograf og Inspiration-dykker samt svenske Niklas Funk. Både Kimmo og Niklas arbejder til daglig som managers hos Colona Divers. Derudover udgøres vores lille gruppe af den italienske professionelle videograf Massimo Verde, som skal indspille en promotionvideo for Colona. Fælles for mine tre rejsekammerater er, at de har boet og arbejdet i Rødehavet i mange år, men at de faktisk sjældent kommer af sted og får dykket. Så der er altså dømt herretur… Vi dykker alle extended range og har mulighed for nitrox, dobbeltsæt og stageflasker, så det bliver lange dyk. Kimmo dykker desuden på rebreather og med scooter.
Det er en skøn fornemmelse at dykke med dobbeltsæt, bagplade og vinge i Rødehavet. For det første giver det et godt trim og en stabil platform. Og for det andet er den ekstra luftreserve en kæmpe fordel, når man skal fotografere. Det er intet problem at blive hængende, indtil man er tilfreds med billedet, og skulle man ende i deko, er der masser af gas. Desuden er vandtemperaturen her ved midsommer i hvert fald ikke det, der begrænser dykkets længde. De 29-30 grader kan sagtens klares i en 3 mm-dragt, også selv om dykkene ofte sniger sig op på de 90-100 minutters længde.
...