På dybt vand i Dahab
- Blue Hole verdens farligste dyk?
Det er en spektakulær oplevelse at svømme igennem The Arch i Dahabs Blue Hole, men fristelsen har gennem årene kostet så mange menneskeliv, at betegnelsen verdens farligste dykkested slet ikke er overdrevet. Bærer man sig klogt ad med udgangspunkt i den rette uddannelse og med en snusfornuftig tilgang til teknisk dykning, så behøver det dog slet ikke at være spor farligt. Og selv om Blue Hole er kronjuvelen i Dahabs udbud af tekniske dyk, er der masser af andre gode dyk i området mellem 40 og 100+ meter.
Vi er kommet tidligt i dag – vi ville gerne nå at afvikle vores dyk gennem The Arch i Blue Hole, før horden af snorklere ankommer fra Sharm el Sheikh. I Dahab foregår alt i et roligt og mageligt tempo, så vi forhaster os ikke, men tager os tid til en kop kaffe i den beduincafé, der ligger lige ved Blue Holes Easy Entry.
Caféen er et perfekt sted at planlægge og briefe de sidste detaljer, så alle ved, hvordan dykket kommer til at forløbe, mens vi ligger henslængt i tæpperne og drikker kaffe og vand, rigeligt med vand. Her omkring kl. 9.00 er temperaturen allerede over 35 i skyggen, så det gælder om at hælde litervis af væske indenbords.
Vi er kommet anstigende i to pickup-trucks med stageflasker, dobbeltsæt, tørdragter, kameraer og resten af det isenkram, der hører med til teknisk dykning. Efterhånden som vi læsser af og pakker ud, står mængden af vores grej på måtterne foran vores trucks i skærende kontrast til udstyret hos de snorklere, fridykkere og almindelige fritidsdykkere, der ellers frekventerer The Blue Hole.
Vi kravler forsigtigt ud over korallerne og lader os dumpe ned i det 28 grader varme vand. Her kan vi i ro og mag anbringe vores tre stageflasker med dekompressionsgasser, som vi har brugt morgenen på at mærke, analysere og konfigurere. Efter et sidste tjek, tømmer vi vingen og glider ned under overfladen, hvor vi laver et hurtigt bobletjek. Det er mit tredje dyk i Blue Hole på få dage, så jeg kender efterhånden retningen mod The Arch. Vi svømmer forbi fridykkernes nedstigningsliner og på 45 meters dybde afslører et svagt skær fra revet uden for, at vi nærmer os buen.
I Spielbergs berømte thriller Jaws, er der en scene, hvor Chief Brody, i skikkelse af Roy Scheider, sidder på stranden og ser en haj angribe i vandet, mens hans børn bader i nærheden. Hans chok er mesterligt visualiseret med en filmteknik, hvor kameraet meget hurtigt flyttes hen imod skuespilleren, samtidig med, at der zoomes ud. Det skaber en unik effekt, hvor perspektivet forvrænges, mens Scheiders ansigt hele tiden er i fokus.
Det er lidt den samme fornemmelse man får, når man svømmer under The Arch i Blue Hole. Perspektivet forvrænges her af et fænomen, der hedder visual reversal. Det bliver svært at afstandsbedømme og åbningen fornemmes som om den ligger lige foran dig, selv om sandheden er, at der næsten er 30 meter, før man kommer ud i det åbne vand på den anden side.
Det er den omstændighed samt buens minimumsdybde på omkring 55 meter, der har kostet så mange menneskeliv i tidens løb. Mange har set hullet på den anden side og sikkert troet, at de lige kunne skynde sig igennem, inden narkosen blev for stærk. Big mistake!
Havde buen ligget ti meter lavere, ville den ikke være så farlig at passere på luft (stadig farlig jo, men måske ikke med så mange fataliteter som resultat). Og havde den ligget...
