Hvide løgne

Enhver der skal forklare noget kompliceret til et mindre barn, kender til de her små (og knap så små) hvide løgne, som vi benytter os af. Det er den slags svar, vi giver på spørgsmål som: Hvor kommer de små babyer fra? Og: Hvorfor har jeg sådan en, når nu min søster ikke har nogen?
At benytte sig af små hvide løgne er noget, vi gør for 1) at undgå at rode os ud i en masse detaljerede forklaringer, som vi på forhånd mener er for svære for dem at forstå; 2) for at understrege for dem, hvad vi mener, at de skal forstå uden en masse snak, der kan distrahere dem, eller 3) for at beskytte os selv mod at blive trukket ind i en dyb diskussion. Det er bekvemt og en nem måde at slippe igennem det på.
Denne strategi til forklaring af spørgsmål stopper desværre ikke ved børnene. Den benyttes ofte langt ind i det voksne liv og sommetider ud i det ekstreme. Tænk blot på den irriterende og nedladende måde hvorpå politikere underdriver og oversimplificerer ting, som de prøver at forklare os vælgere.
Det er egentlig ikke ret overraskende, at man også finder det på dykkekurser…

Hold aldrig vejret
En af de første ting, som en instruktør fortæller en dykkeelev er: Bliv ved med at trække vejret. Uanset hvad der sker, så hold ikke vejret.
Oven i dette så lærer begyndere altid, at de skal blæse små bobler hver gang de ikke har regulatoren i munden. Det gør det nemlig muligt for instruktøren med et enkelt blik at konstatere, at de ikke holder vejret.
Det sjove er, at de fleste erfarne dykkere før eller siden begynder at holde vejret, og det af en masse forskellige grunde.
I en form, der kaldes skip breathing, holder man en smule på hvert åndedrag for at spare på luftforbruget. I manualen står der, at man ikke må gøre det, men alle gør det i en eller anden udstrækning og lærer af bitter erfaring, at man kan få hovedpine, hvis man overdriver.
Vi benytter desuden vores lunger til mindre justeringer af vores opdrift, hvor vi ånder ud, holder vejret og daler en smule. Eller ånder ind, holder vejret og begynder at stige.
Fotografer holder ofte vejret i et minut eller mere for at undgå at lave bobler som kan skræmme deres motiv, fx en fisk. De vil desuden ofte bede deres model om at holde vejret for ikke at få udåndingsbobler i billedet.
Selvfølgelig vil det i disse situationer være bedst at have åndet ud først i stedet for at have åndet ind.
Hvis vi skal være helt ærlige, så er den eneste situation, hvor det er farligt at holde vejret, ved en opstigning. Så i stedet for at lære begyndere reglen om, at de skal blive ved med at ånde normalt og aldrig holde vejret, så ville et mere præcist råd være, at man skal passe på ikke at holde vejret, når man stiger op.
Men det vil bringe instruktøren ud i en lang diskussion, om hvornår man med fordel kan holde vejret og de ville skulle give råd om hvilken type ånding, der vil være sikker og i hvilke situationer. Det er derfor, at...