Hvor er vraget?

Næsten alle vragdykkere har oplevet sådan en skuffelse mindst én gang i deres karriere. Nedstigningslinen sendes ned. Alle dykkere gør sig klar. Båden manøvreres på plads. Makkerparrene går i vandet. Forventningerne stiger mens vi følger linen nedad. Dagslyset toner langsomt bort. Vi tænder lygterne. Under vores intensive stirren ud i mørket slår hjertet ekstraslag ved det mindste lysglimt eller skygge. Bunden kommer til syne. Vi går ned til loddet og – ingenting. Vraget er bare pist væk.
I dag har vi GPS, ekkolod, sonar med farveskærm i høj opløsning og yderst kompetente og samvittighedsfulde skippere på dykkebådene. At misse et vrag hører til sjældenhederne. De gamle tider er for længst forbi. Den gang hyrede vi den første, den bedste fiskerbåd hvor skipperen ville tjene lidt ekstra lommepenge i weekenden. Skipperen smed lodlinen et sted ”i nærheden af” en ”sikker” vragposition og håbede på det bedste.
I dag ved en bådfører hvordan han kan slæbe loddet over bunden for at finde vraget. Han er parat til at gøre det om og om igen, til han ved, at loddet virkelig ligger ved vraget. Ved sjældne lejligheder sker det dog alligevel, at loddet ikke ligger inden for synsvidde af vraget. Ni ud af ti gange skyldes det, at dykkerne har rykket linen løs på vejen ned.
Vi ved altså, at skipperen gør sit bedste for at loddet virkelig skal lande på rette sted. Hvad kan vi som dykkere gøre, for at være sikre på, at vi virkelig kommer ned til vraget?

Spørg skipperen
På St. Paul Island i Nova Scotia smider de ankeret og stopper maskinen inden dykkerne går i vandet. Ved mit første dyk der, fulgte jeg ankerlinen ned til en stenbund uden vrag. Trods god sigt tog det mig næsten 20 minutter at finde vraget. Vel fremme kiggede jeg direkte op. Der var bådens silhuet tydeligt i overfladen!
Egnens sædvanlige metode er denne: Skipperen ankrer op, så båden ligger direkte over vraget. Hvis jeg altså bare var gået lige lodret ned…
Scenariet lyder måske usandsynligt, men det viser, at man ikke skal være for skråsikker på hvordan ting hænger sammen. Så kan man tage grueligt fejl. Hvis nu jeg havde spurgt skipperen først, så kunne han have fortalt hvor vraget lå. Eller hvis jeg i det mindste havde vist lidt tøven og usikkerhed, så ville han formentlig have fortalt det helt af sig selv.
Mangt og meget kan med fordel drøftes med skipperen inden man hopper i vandet. Og måske det vigtigste: Er det tilrådeligt at holde i lodlinen på vejen ned? Med dønninger og strøm kan det være svært at lade være. Spørg derfor om nedstigningslinen sidder tilstrækkeligt fast der nede? Eller må vi være forsigtige med ikke at trække den løs?
Skipperen har formodentlig gode råd om hvad du skal gøre, når du kommer til enden af linen. Ligger loddet i vraget? På klipperne i nærheden? I hvilken retning skal jeg svømme fra loddet? På præcis hvilken dybde ligger vraget i følge ekkoloddet? I hvilken retning peger stævnen...