
Saml på affald
10 tips
– til at passe på miljøet
Benene opad og finnerne fri af bunden. Udstyr og arme indtil kroppen. Sådan skal det se ud. God opdriftskontrol samt omhyggelighed med svømmestil og udstyr er altsammen med til at skåne miljøet.
1
Saml på affald
Hvis du under et dyk ser affald i vandet som fx plasticposer, ringe fra øldåser eller filtre fra cigaretter, så saml det op. Gør det til en vane, men husk at tømme din BDC-lomme efter hvert dyk. Dykker du på steder med så meget affald, at det kan virke uoverskueligt at begynde at samle det op, kan du i stedet deltage i, eller selv arrangere, en beach clean up, så I er flere om det.
2
Undgå at ”blyforgifte” omgivelserne
Den største indsats, du kan gøre for at passe på omgivelserne, er at forbedre din opdrift, så du altid kan holde dig fri af bunden og korallerne. Selv om du dykker i lidt mere hårdføre omgivelser som fx i Danmark, så lad alligevel som om, at bunden er skrøbelig, så du hele tiden øver dig i ikke at ramme noget. Dyk ikke med mere bly, end højst nødvendigt.
3
Hold øje med finnerne
Mange dykkere svømmer rundt og tror, at den hellige grav er velforvaret, fordi de ikke støder ind i noget – samtidig med, at de smadrer alting bag sig med deres finner. Lær at få en fornemmelse for hvad dine finner laver, og hvordan du holder dem. Kig ned langs dig selv, for at sikre, at finnerne er fri af bunden og ikke hvirvler slam op. Lær at svømme med frog kicks (brystsvømningsbenspark) i stedet for flutter kicks (op og ned-bevægelser med finnerne). Frøsparket holder finnerne højere over bunden og er mere effektivt.
4
Vær ikke et skovsvin
Det siger sig selv, at du ikke smider affald i naturen – heller ikke på land. Tag alt med dig – også selv om det bare er et stykke malertape fra din tank eller noget slikpapir. Hav et rum i din dykketaske til affald. Og tag også det med dig, du ikke selv har smidt.
5
Fotografer pas på!
...