DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
Hajen bruger munden til at undersøge sine omgivelser. Den laver testbid for at kontrollere om det er noget spiseligt, den har foran sig.
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
Tigerhajen er relativt almindelig på den Sydafrikanske østkyst, men man ser den så godt som aldrig på et normalt dyk. Der findes dog en operatør, som lokker dem til, så man kan få en uforglemmelig oplevelse.
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
Den smukke sydlige kystlinjen, der ender ved Kapstaden domineres af hvidhajen. Det er den haj, offentligheden især forbinder med hajangreb og den, der står for flest tilfælde i statistikken.
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
I Gaansbai i Sydafrika anvendes et stålbur for at garantere sikkerheden for de dykkere, der vil opleve hajer på nærmeste hold. Det er nødvendigt, når der er lokkemad i vandet.
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
Et surfbræt efter at være blevet bidt af en tyrehaj. Harpunfiskere og surfere løber generelt en større risiko for at blive bidt end scuba-dykkere.
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
Tigerhajen er hele tiden på udkik efter et måltid, men den er samtidig ret forsigtig og det tog lang tid, før denne hun vovede sig frem til tønden med lokkemad.
Hvorfor bider hajer? – vi sætter risikoen i perspektiv
Yum yum yellow-dragten med sin tydelige kontrast fungerede virkelig godt på Aliwal shoals tigerhajer. De var klart mere interesserede i os gule dykkere.

Hvorfor bider hajer?

– vi sætter risikoen i perspektiv

Tekst Magnus Lundgren & Klas Malmberg Foto Magnus Lundgren
Forskellen på dykkere og almindelige mennesker er, at almindelige mennesker forlader vandet, hvis de hører, at der er hajer i nærheden. Dykkere gør det modsatte. Men er hajer farlige?

”Har du nogensinde mødt en haj under overfladen?” Det er et af de mest almindelige spørgsmål, man får fra folk, der ikke selv dykker. Hajer og dykning sammenkobles ofte med en blanding af skræk og fascination, men det fremkalder som regel et skævvredet billede hos almindelige mennesker. På en eller anden måde lever gamle skrækhistorier og skipperskrøner år efter år. Det er som om, at de fleste helst vil fastholde billedet af hajer som livsfarlige menneskeædere, på trods af, at virkeligheden er en anden. Vi besøgte Natal Sharks Board (NSB) i Sydafrika, der har 35 års erfaring i forebyggelse af hajangreb, for at få rede på de kolde facts. Hvorfor bider hajer og hvilke risici tager vi, når vi dykker?

NSB
Natal Sharks Boards fornemmeste opgave er at beskytte 320 km af Sydafrikas østlige kyst fra hajangreb. Den største koncentration af hajer i Sydafrika findes netop her. Kystlinjen har fine strande, gode surf-muligheder og noget af Sydafrikas bedste dykning. Desuden er området et populært rejsemål for solbadende turister. Samtidig har man statistik på alt, hvad der er sket her de seneste 35 år. Det er altså det perfekte sted at være, hvis man vil bedømme hvilken risiko man løber, når man dykker i et område, hvor der findes masser af hajer.
Efter at fem mennesker omkom som følge af en række fatale hajangreb i en periode på 107 dage, blev turisterhvervet i Sydafrika nærmest lagt i ruiner i et par år i anden halvdel af 1950’erne. December 1957 kaldes den dag i dag for Black December. Hele regionen blev ramt af panik og det hele ledte frem til, at organisationen Natal Sharks Board blev dannet med ét unikt og specifikt mål: At beskytte strandene fra hajangreb. NSB’s metode er at udlægge net, der fanger hajerne og beskytter turiststrandene. Nettene reducerer antallet af hajer, der kan komme ind til strandene, og i kontakt med mennesker. Nettene er godt 200 meter lange og seks meter høje. De er placeret i dobbelte parallelle rækker på 10-14 meters dybde, ca. 400 meter fra kysten. De fleste strande beskyttes af to-tre net og i alt håndterer NSB 27,5 kilometer net, som er anbragt på 38 forskellige steder langs kysten.

Manta og delfiner
Nettene røgtes 20 gange om måneden og alle de levende hajer, ca. 15 %, inklusive potentielt farlige hajer, slippes atter løs i havet. Der er 14 forskellige arter, der regelmæssigt fanges i nettene, og de seneste seks år er der fanget 648 hajer per år i gennemsnit. Det inkluderer også de hajer, der går i nettet i forbindelse med den hektiske begivenhed Sardine Run, hvor verdens største sardinstime og alle de jagende forfølgere drager ned langs kysten. Desværre er der andet end hajer, der går i nettene. Det drejer sig fx om mantarokker, skildpadder og delfiner.
I Sydafrika er der mange kritikere af NSB. De påstår, at organisationen holder sig selv i live ved hele tiden at nære trusselsbilledet hos befolkningen og overdrive sin egen betydning...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også