Hvorfor bider hajer?
– vi sætter risikoen i perspektiv
”Har du nogensinde mødt en haj under overfladen?” Det er et af de mest almindelige spørgsmål, man får fra folk, der ikke selv dykker. Hajer og dykning sammenkobles ofte med en blanding af skræk og fascination, men det fremkalder som regel et skævvredet billede hos almindelige mennesker. På en eller anden måde lever gamle skrækhistorier og skipperskrøner år efter år. Det er som om, at de fleste helst vil fastholde billedet af hajer som livsfarlige menneskeædere, på trods af, at virkeligheden er en anden. Vi besøgte Natal Sharks Board (NSB) i Sydafrika, der har 35 års erfaring i forebyggelse af hajangreb, for at få rede på de kolde facts. Hvorfor bider hajer og hvilke risici tager vi, når vi dykker?
NSB
Natal Sharks Boards fornemmeste opgave er at beskytte 320 km af Sydafrikas østlige kyst fra hajangreb. Den største koncentration af hajer i Sydafrika findes netop her. Kystlinjen har fine strande, gode surf-muligheder og noget af Sydafrikas bedste dykning. Desuden er området et populært rejsemål for solbadende turister. Samtidig har man statistik på alt, hvad der er sket her de seneste 35 år. Det er altså det perfekte sted at være, hvis man vil bedømme hvilken risiko man løber, når man dykker i et område, hvor der findes masser af hajer.
Efter at fem mennesker omkom som følge af en række fatale hajangreb i en periode på 107 dage, blev turisterhvervet i Sydafrika nærmest lagt i ruiner i et par år i anden halvdel af 1950’erne. December 1957 kaldes den dag i dag for Black December. Hele regionen blev ramt af panik og det hele ledte frem til, at organisationen Natal Sharks Board blev dannet med ét unikt og specifikt mål: At beskytte strandene fra hajangreb. NSB’s metode er at udlægge net, der fanger hajerne og beskytter turiststrandene. Nettene reducerer antallet af hajer, der kan komme ind til strandene, og i kontakt med mennesker. Nettene er godt 200 meter lange og seks meter høje. De er placeret i dobbelte parallelle rækker på 10-14 meters dybde, ca. 400 meter fra kysten. De fleste strande beskyttes af to-tre net og i alt håndterer NSB 27,5 kilometer net, som er anbragt på 38 forskellige steder langs kysten.
Manta og delfiner
Nettene røgtes 20 gange om måneden og alle de levende hajer, ca. 15 %, inklusive potentielt farlige hajer, slippes atter løs i havet. Der er 14 forskellige arter, der regelmæssigt fanges i nettene, og de seneste seks år er der fanget 648 hajer per år i gennemsnit. Det inkluderer også de hajer, der går i nettet i forbindelse med den hektiske begivenhed Sardine Run, hvor verdens største sardinstime og alle de jagende forfølgere drager ned langs kysten. Desværre er der andet end hajer, der går i nettene. Det drejer sig fx om mantarokker, skildpadder og delfiner.
I Sydafrika er der mange kritikere af NSB. De påstår, at organisationen holder sig selv i live ved hele tiden at nære trusselsbilledet hos befolkningen og overdrive sin egen betydning...