Der er den smukkeste udsigt fra huset. Haven er fuld af liv (bl.a. væverfugle), og jeg blev aldrig træt af den beroligende lyd fra de brusende bølger.
The SharkWise Project
Jeg har set en haj i øjnene, og blev øjeblikkeligt forelsket
Mange af os både frygter dem og fascineres af dem… hajer. De har eksisteret i hundrede af millioner af år, og har i dag udviklet sig til at være øverst i den marine fødekæde. Som biolog, dykker og én, der altid skal udfordre mig selv, var der derfor ingen tvivl om, at jeg ville få en oplevelse for livet – og samtidig være med til at gøre en forskel for hajbeskyttelse – ved at være praktikant i hele oktober 2022 hos The SharkWise Project i Umkomaas i Sydafrika. Og det overgik ALLE forventninger.
► Ikke nok med at hajer er i toppen af fødekæden, så er de også ekstremt vigtige for det marine økosystem, da de er med til at opretholde en sund fiskebestand ved at æde syge og svage byttedyr, sikre levende koraller ved at spise koralspisende fisk og ved at være et økonomisk livsgrundlag for millioner af mennesker i verden i form af økoturisme.
Hajer ses desværre mange gange som rene dræbermaskiner. Men de er faktisk yderst kræsne og meget selektive, når det kommer til fødevalg. De ved præcis, hvad der er deres føde, og hvad der ikke er. På verdensplan er det kun gennemsnitligt 5 personer, der årligt ved uheld angribes eller dræbes af hajer (denblaaplanet.dk →). Selvom det er tragisk for de involverede, skyldes uheldene oftest, at hajen fejlagtigt tror, at mennesket f.eks. er en søløve og normalt vil hajen spytte mennesket ud igen, når dens kræsne smagssans registrerer, at der ikke er tale om dens normale føde.
Der er altså mange årsager til at beskytte hajer (og kun ganske få til at frygte dem), og alligevel er mennesket skyld i omkring 100.000.000 drab på hajer årligt (kattegatcentret.dk →). Op mod 70% er forsvundet i løbet af de sidste 50 år (dr.dk →). De slås primært ihjel for at blive spist eller brugt til hajfinnesuppe, dør som bifangst eller drukner i fiskenet.
Nærkontakt og marinbiologisk arbejde
The SharkWise Project er et projekt, der tilbydes til biologer (eller biologistuderende) eller andre med særlig interesse for beskyttelse af hajer, og som ønsker at få hands-on erfaring med videnskabelig dataindsamling på marine beskyttelsesprojekter. Det er etableret af Dr. Sara Andreotti og Walter Bernardis. Sara er post.doc i marinbiologi og forsker i hajbeskyttelse, og står bl.a. bag SharkSafe Barrier™, der er et ikke-invasivt og miljøvenligt alternativ til hajnet.
Walter er for mange dykkere kendt som ”hajguru”, da han har dykket med hajer i over 30 år, og herigennem har opnået en kæmpe viden om hajadfærd. Han har bl.a. udviklet en helt uskadelig metode, hvor hajer kan lægges i ”tonic” – en slags trance – så han kan f.eks. kan fjerne fiskekroge fra dem eller man kan komme til at helbredsundersøge dem. Derudover er han ejer af dykkercentret African WaterSports, der ligger med den mest fantastiske udsigt udover havet i Umkomaas.
Som daglig leder på projektet er Natasha Pindral, en marinbiolog og hajentusiast, som organiserer og strukturerer dataindsamling, sociale medier, kommunikation og tager sig af praktikanterne i deres dagligdag.
Unikke rygfinner
Praktikforløbet bygger på at indsamle data om forekomsten af fire af de arter af hajer, der observeres på revområdet, Aliwal Shoal, udfor Umkomaas. Det er et område, der generelt er kendt for dets høje antal af hajer. Det drejer sig om sorttippet (Carcharhinus Limbatus), grå sygeplejerskehaj (...
Fakta – Umkomaas
Nærmeste større by Durban, ca. 50 km mod nord, men Umkomaas har supermarkeder, restauranter mm. Alternativt er der Scottburgh kun ca. 10 km væk, hvor...
, 
