Island

Der er anbragt en bøje ved siden af skorstenen, og vi hopper i fra bådens høje ræling med et kæmpe plask. Vi dykker fra en fiskekutter, der nu fungerer som whale watching-fartøj, lystfiskerbåd – og altså lejlighedsvis som dykkefartøj.
Vi stiger ned langs linen og lader os falde ned mod rebet, der er fastgjort ved nedstigningslinen på omkring 30 meters dybde. Rebet fører horisontalt hen til skorstenen. Mens jeg prøver at få øjnene til at vænne sig til det grumsede og grønne vand, ser jeg en mur af fisk, der hvirvler rundt lige ude i kanten af synsfeltet. Det er den store stime af torsk, som min vært, Tobias Klose fra dive.is, fortalte at han så sidste gang, han var her. Torskene har åbenbart taget fast bopæl i nærheden af skorstenen og de er der under hele dykket. Ofte er torskene så tæt, at man næsten føler, man kan røre dem.
Vi følger rebet vandret gennem det grønne, uklare vand og kan så småt skimte skorstenen, der rejser sig op fra dybet. Bunden ligger 70 meter under os.
Det er ikke en skorsten på et vrag, vi er kommet for at besøge – det er en såkaldt hydrotermisk skorsten. Et af de utallige og overraskende geologiske fænomener, som Island er så rig på. Den er dannet fordi 76 grader varmt vand vælder op fra undergrunden, hvor det gennem årtusinder har afsat mineraler, der hvor det hede, mineralrige ferskvand møder det kolde saltvand.
Processen har taget omkring 11.000 år, og den har skabt en foreløbig 55 meter høj skorsten af mineraler, der slutter omkring 15 meter under overfladen. Strýtan, som fænomenet hedder på islandsk, blev opdaget af erhvervsdykkeren Erlendur Bogason og har været fredet siden 2001.
Strýtan er verdens største af sin art og den er desuden unik derved, at den er verdens eneste hydrotermiske skorsten, der kan dykkes på. Alle andre kendte af slagsen ligger alt for dybt og kan kun besøges med ubåde.
Jeg er så heldig at have Erlendur som makker på dette dyk. Ingen er mere fortrolig med stedet end ham. Han er en hærdebred og stolt islænding, og er Dive.is’ kontakt i Akureyri-området, som han kender som sin egen bukselomme – på trods af, at han oprindeligt er fra Vestmanna-øerne nede mod syd.

Ekstra ballast
Jeg føler, at jeg stiger opad. Jeg lukker mere luft ud af min vest. Og igen ud af dragten. Jeg stiger stadig. Har jeg for lidt bly på? Jeg regner efter. Det kan ikke passe. Selv om jeg er i en tyk tørdragt og en velpolstret underdragt, og vi dykker i en salt fjord, burde det altså være nok bly. Nå, jeg får igen styr på min opdrift og koncentrerer mig om at tage flere fotos. Lidt efter er den gal igen. Hvad er det dog, der driller sådan? Jeg ligger jo og roder rundt som en amatør, der har tørdragt på for første gang. Så dæmrer det for mig! Skorstenen er dannet fordi vandet fosser op nede fra undergrunden. Det er det opstrømmende vand, der løfter mig op! Jo tættere man kommer på skorstenen, jo tydeligere mærker man det opadgående vandpres. Man...