Frodes logbog

► Andrey har inviteret mig med på en weekenddykkertur op til en sø i det nordlige Hviderusland. Jeg er ankommet onsdag eftermiddag, og da vi først skal af sted fredag, har jeg hele torsdagen til at se mig om i byen. Jeg går bl.a. forbi KGB hovedkvarteret. Det er sammen med efterretningstjenesterne i Sydossetien og Transnistrien det eneste efterretningsvæsen fra det gamle Sovjet, der har bibeholdt det oprindelige navn. Jeg tager også ud og ser Andreys dykkerbutik Seapegas, hvor der ud over almindeligt moderne dykkergrej også er udstillet gammelt dykkerudstyr, som Andrey har brugt i starten af firserne. Der er også et par gamle russiske undervandskameraer fra Sovjettiden.

Næste dag kommer to af Andreys dykker venner i en stor sort Toyota Tundra pickup truck. Den bliver læsset med dykkerflasker, kompressor og alt vores dykkerudstyr. Og så bliver der ellers handlet godt ind af både lækker mad og drikkevarer. Andrey og jeg kører med dem op til Braslav nationalparken, hvor de har lejet en stor statsejet hytte ved søen Volos. Jeg bemærker, at der ligger en endnu større hytte på den modsatte bred af søen og får at vide, at den tilhører en vis Aleksandr Lukasjenko. Der kommer også et par andre af Andreys dykkervenner. Og så bliver der ellers disket op med lækker aftensmad. Inden vi går til bords, er der en af dykkerne, der skænker godt med whisky op i glassene på bordet. Jeg kan ikke dy mig for at lave lidt sjov med dem. Så jeg bytter mit whiskyglas ud med et andet, som jeg fylder med æblejuice, som har samme farve som whiskyen. Da vi lidt efter sætter os til bords, og Andrey byder velkommen og løfter glasset og skåler, så bunder jeg mit glas med et stort smil. Andrey og de andre kigger målløse på mig, inden jeg røber, at jeg snød. De er virkelig super hyggelige at være sammen med de hviderussere.

Næste morgen indtager vi en herlig morgenmad, og så bliver den lille gummibåd pumpet op nede ved søbredden. Vi sejler lidt væk fra hytteområdet og laver en dagsdykkerlejr. På første dyk vil Andrey vise mig de små krebsdyr, som han fortæller skulle have eksisteret i uændret form siden før sidste istid. Vi finder dem på bunden af søen på 15-20 meters dybde. Forsigtigt glider vi hen over søbunden og forsøger ikke at hvirvle bunden op. De er kun 20 mm lange og meget livlige. Jeg kigger frustreret igennem søgeren på kammeraet. Jeg kan lige akkurat se dem, men de er simpelthen så hurtige, at det er meget svært for kameraet at nå at stille skarpt. Men det lykkedes at få enkelte brugbare billeder af dem. Inde ved søbredden ser jeg en del små gedder og aborrer, men de er ret sky og svære at komme tæt på. Så på næste dyk har jeg sat vidvinkellinsen på og tager i stedet billeder af Andreys dykkervenner og søens vegetation.

Om eftermiddagen sejler vi tilbage til hytten. Andrey tænder grillen og lægger kyllingestykker på. Mens vi står og hyggesnakker, hælder han flere gange øl ud over kyllingekødet, og det kommer til at smage helt fantastisk. Vi slår...