Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
DSV-mundstykket med HUD’en påmonteret. Med den store vippearm lukker man mundstykket, så der ikke trænger vand ind i loopet, når man tager det ud.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
Computerens display giver masser af vigtig informaton. Den farverige OLED-skærm lyser godt op, så den kan aflæses under alle forhold.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
Dave Thompson i Rødehavet med den netop CE-mærkede JJ-CCR. Han har været konsulent på udviklingen af enheden, der ellers er et rent dansk produkt.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
Ved at hive den centrale enhed op, får man adgang til scrubber-dåsen, der rummer 2,3 kilo sofnolime, som renser karbondioxid fra udåndingsluften.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
Enheden med sit håndsæt fra Shearwater set oppefra. Bemærk også bærehåndtaget, der gør det lettere at flytte enheden på land eller hive den om bord i en RIB.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
HUD’en består af tre lysdioder, der med forskellige kombinationer af farver og blink informerer dykkeren om enhedens aktuelle status.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
Enheden leveres med vinge og et seletøj, der er let at tilpasse. D-ringene er vigtige, da en CCR altid anvendes med en separat bail-out flaske, så dykkeren kan skifte til åbent system, hvis der opstår fejl
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
Men den oxygenkontrollen kan man spæde oxygen i loopet, hvis man ønsker at styre enheden manuelt.
JJ-CCR - Rebreatherens rolex?
En ADV (Automatic Dilluent Valve) forhindrer, at lungerne klapper sammen ved at sikre et konstant minimumsvolumen i loopet.

JJ-CCR

- Rebreatherens rolex?

Tekst og foto John Bantin
Danske udstyrsproducenter med international succes hører til sjældenhederne. Men siden JJ-CCR kom på markedet for et par år siden, har den danskbyggede rebreather fået mange tilhængere over hele verden. Og nu, efter enheden har opnået den eftertragtede CE-godkendelse, er den ved at etablere sig som en seriøs konkurrent til de mest udbredte enheder fra USA og England

Jeg har kendt Dave Thompson fra dengang, han for omkring 20 år siden lavede sin egen rebreather. Martin Parker fra virksomheden AP Valves, der bl.a. producerer Buddy BCD’en, prøvede Daves rebreather og besluttede, at han også ville have sådan en, så han byggede en bedre version af Daves idé og det resulterede i Inspiration Classic, den første rigtigt tilgængelige CCR på markedet. 

I mellemtiden fokuserede Dave mere på at uddanne CCR-dykkere og instruktører, og ham fik på den måde opsamlet en masse praktisk erfaring med rebreatherdesign.

Da to ivrige danske dykkere, instruktøren Jan Jørgensen og ingeniøren Jan Pedersen besluttede sig for at lave deres egen rebreather helt fra grunden, søgte de Daves rådgivning. Resultatet blev snart kendt som JJ-CCR, og i 2011 fik den endelig sin CE-godkendelse, hvilket er en god anledning til at teste den.

Jan Pedersen lavede først og fremmest en CCR til sig selv. Derfor er den konstrueret efter en høj standard, snarere end efter en lav pris, hvilket sikrer høj kvalitet, men også en pris i den højere ende.

Jeg fik privilegiet at tage med på en liveaboardtur i Rødehavet sammen med Dave om bord på MV Mistral for at blive fortrolig med JJ-CCR og for at kunne skrive denne test. Mistral har den tekniske support, som en CCR-dykker har behov for. Naturligvis skulle jeg igennem de nødvendige øvelser i vandet som enhver anden elev.

Førstehåndsindtryk

Da min JJ-CR ankom, virkede den meget enkel, men solidt fremstillet med en ramme i rustfrit stål, der gjorde det muligt for den at stå op, hvilket er meget praktisk. Den fremstår med en masse præcisionsfræset Delrin, men alle slangerne og koblinger ser ud til at være standard scuba-dele af en type, der let kan udskiftes med reservedele fra et hvilket som helst sted. Alle dele virker fræsede snarere end støbte, hvilket antyder en produktion med små antal og sikkert lidt ventetid for dem, der vil købe en. Men det hele er skruet sammen på en meget tilfredsstillende måde.

Dave var ikke sen til at udpege, at den er pålidelighed på grund af sin enkelthed, snarere end på grund af kompliceret automatisering, selv om det naturligvis er en elektronisk kontrolleret CCR. De fleste købere har indtil videre opgraderet fra en anden enhed. Måske skal man være fortrolig med de finere detaljer i CCR-design for virkelig at værdsætte den?

Bagsiden af medaljen er dens vægt. Den er ikke så tung som visse enheder, men i den medfølgende plastikkasse og uden den rillede slange og mundstykket, som jeg pakkede separat, vejede den stadig 25 kg. Det kan give problemer i visse lufthavne.

Rygmonterede counter-lunger

Som fotograf bekymrede det mig lidt, at de rygmonterede counter-lunger måske ville gøre det svært at trække vejret i visse stillinger, men de viste sig at fungere fint under vandet, også når jeg lå på ryggen. Åndingsarbejdet...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også