DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Junker 52 – Vragleksikon #56
1 af 1

Junker 52

Vragleksikon #56

Tekst: Anders Nygren og Mikael Eriksson

Narvik, søen Hartvigvattnet

Det var den 13. april 1940 og Tysklands invasion af Norge var i fuld gang. Tidligt om morgenen lettede 13 Junckers 52 transportfly fra Nordtyskland for at forstærke Tysklands invasion med artilleriforsyninger til slagene omkring Narvik. Auntie Ju, som Junkers 52 blev kaldt, var det mest berømte tyske transportfly under anden verdenskrig. Før krigen var denne model standardpassagerflyet i Lufthansa, såvel som i mange andre civile luftfartsselskaber over hele verden. Dets militære karriere startede som bombefly i Luftwaffe og desuden som transportfly på samtlige tyske fronter under hele krigen.
De 13 fly mellemlandede på Værnes flyveplads uden for Trondheim, inden de fortsatte turen mod nord. Tyskerne benyttede sig af Værnes som udgangspunkt for deres angreb på de Norske styrker i Mellem- og Nordnorge, der på dette tidspunkt ydede en hård modstand mod de fremrykkende tyske styrker.
Tyskland havde problemer med at få forstærkninger, materiel og forplejninger frem til deres tropper i Nordnorge ad søvejen, og i Værnes fik de tyske piloter efterretninger om, at invasionsstyrkerne ikke var nået så langt op, som man havde ønsket, og dermed var flyvepladserne i området heller ikke blevet sikret. Flyene blev derfor dirigeret til fjeldsøen Hartvigvattnet uden for Narvik.
Da de nåede til søen var der tæt tåge, og to af flyene blev væk fra de 11 andre og landede 250 km væk. Der var meget sne på søens is, og fem af flyene fik problemer med landningsstellet under de hårde landinger på søen. Flyene var lastede med fire 750 mm haubitzere og ammunition til dem. Tyskerne tog kanonerne med sig, så de ikke faldt i hænderne på fjenden.
De manglede fornødenheder og flybrændstof for at kunne vende tilbage med samtlige fly. Man samlede brændstof fra de ti maskiner, der var i værst forfatning og det bedste fly blev tanket op. Desuden fjernede man dokumenter og andet potentielt kompromitterende materiale for siden at lande et eller andet sted i Sverige.
I maj 1940, da søens isdække begyndte at smelte, gik de efterladte fly gennem isen, men nordmændene forsøgte at holde maskinerne flydende for at kunne bjærge dem, og bruge dem i forsvaret af Norge. Alle maskiner gik dog tabt. I firserne blev de fleste fly bjærget, men ikke alle. Det fly, vi beskriver i dette vragleksikon, ligger på blot syv meters dybde, og man ved, at endnu en Junkers 52 ligger på ca. 80 meters dybde.

pløjemarken Det er elementært sjovt at dykke på et flyvrag til en afveksling fra almindelig vragdykning og dette fly ligger oven i købet på et meget specielt sted. Flyet gik til bunds i søen nord for Narvik, og står på bunden på lavt vand. Det er et sted, der plejer at fungere som afslutningen på en dykkeuge i vrag-mekkaet Narvik. Det er både praktisk at slutte med et lavt dyk og samtidig få skyllet udstyret i ferskvand inden tilbageturen.
Efter en halv times køretur når man...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også