Kap Verde
– fisk i spandevis
Ladies and gentlemen, please welcome to Manta Diving Center, siger centrets ejer Nuno Marques da Silva på perfekt engelsk. Vi der er forsamlet her i dykkecentret, repræsenterer meget godt den geografiske fordeling som de dykkende turister på Kap Verde har. Tre tyskere, to portugisere, en franskmand og så jeg selv, som i dag må være ambassadør for de nordiske lande. For bare nogle uger siden var der nok ikke mange kap verdianere, som kunne prale af, at de havde mødt en skandinav, men i og med, at Fritidsrejser har satset på øgruppen som rejsemål, er det nu ved at blive ændret.
Strømfyldt vand
På Manta Diving Center tilbyder man op til fire dyk om dagen, hvis man er interesseret i det. De fleste, som rejser til Kap Verde, gør det dog med familien og nøjes derfor med to dyk om formiddagen, hvor de så er tilbage på hotellet igen ved 13-tiden.
Vinden er fortsat svag og Nuno fortæller, at dagens første dyk bliver Tchuklassa, som ligger to sømil direkte ud for kysten. Fordi dykkestedet ligger helt ubeskyttet, er det ikke alle dage man kan tage dertil og det passer ikke til alle dykkere, idet der kan være en ret kraftig strøm. Uden at løfte pegefingeren, får Nuno os til at forstå vigtigheden af at følge efter dykkelederen. Guiden ved hvor revet ligger og hvor man kan søge læ for strømmen, hvis det skulle være nødvendigt.
– Hvis du svømmer rundt på egen hånd, er der risiko for, at dit dyk ender blandt sambadansende og caipirinha-drikkende soldyrkere, siger Nuno, samtidig med, at han tegner et lille skilt med teksten ”Brasilien næste gang” på tavlen.
Han siger det med et glimt i øjet, men alvoren i budskabet når frem med al ønskelig tydelighed.
Tchuklassa
Snart ligger vi alle i vandet med et solidt greb i ankerlinen for at modstå strømmen. Landskabet, som breder sig under os består af lys sandbund blandet med mindre klippeblokke. Røde tangpanter, som vajer i strømmen og nogle mindre ildkoraller synes at være de eneste farveindslag. Et par papegøjefisk svømmer hastigt forbi og en trompetfisk har indtaget sin lodrette lureposition. Ellers virker det ikke som om der er meget liv her. Vi slipper linen og svømmer frem mod et 4-5 meter højt plateau, som rejser sig over landskabet og danner en gigantisk trappe mod den omgivende bund. Ved Tchuklassa har naturen gnavet sig ind nederst i den lodrette klippeskrænt, så den danner en halvcirkel – en perfekt surfbølge der pludselig er forstenet. Snart står det klart, at det er ved sådanne udhæng, at det meste liv findes. Oppe i loftet breder et dække af knaldgule bægerkoraller sig og dybt røde kalkalger udfylder de områder, som bægerkorallerne ikke har nået at dække. Trapperne giver desuden fiskene en vis beskyttelse mod de større rovdyr som tunfisk, trevaller og hajer. En enorm stime af kirurgfisk plejer at stå tæt pakket i den sydlige ende af revet, men i dag vil de ikke forgylde vores dyk med deres nærvær. I stedet nyder...
