DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fra Frodes Logbog – Mali
Fra Frodes Logbog – Mali

Fra Frodes Logbog

Mali

Tekst og foto Frode Kjems Uhre

Afrikanske elektriske maller, jihadist kidnapning og en tur på politistation.

►  Der er aldrig nogen, der har dykket i Mali før. Og det var heller ikke helt let at arrangere. Baba, en fixer fra Timbuktu, hjalp mig med at få den nødvendige akkreditering fra Malis myndigheder. Baba har tidligere arbejdet sammen med en dansk journalist, jeg kender. Desuden har jeg lånt et par dykkerflasker af en af mine danske dykkervenner, der er erhvervsdykker og har et dykkerfirma i Ghana.

Flasker i tolden
Dykkerflaskerne er blevet transporterer hele vejen fra Ghana til Bamako i Mali. Tolderne på grænsen mellem Elfenbenskysten og Mali havde først beslaglagt flaskerne, men en lille ”cadeau” fra min fixer fik nogle uger senere tolderne til at frigive dykkerflaskerne. Da jeg får besked om, at flaskerne er nået godt frem til hovedstaden Bamako, beslutter jeg straksw at tage derned. Air France har imidlertid indstillet alle flyvninger på grund at den politiske situation dernede, så jeg må flyve med Turkish Airlines. 

Manantali dæmningen
Da jeg kommer til Bamako, kan jeg konstatere, at ventilen på den ene flaske ikke vil åbne for luften, men på den lokale brandstation er de super søde og hjælper med at skille ventilen ad og fikse problemet.

I en firehjulstrækker kører Baba og jeg fra Bamako ad støvede veje 6-7 timer vestpå til Manantali dæmningen. Vi overnatter hos en pastor i byen, som Baba kender.
Da vi næste morgen har slæbt alt dykkergrejet ned til vandkanten tæt ved dæmningen, svømmer jeg lidt ud iført badebukser og dykkermaske for at tjekke sigtbarheden. Pludselig råber Baba højt til mig og vifter med armene. Jeg kigger mig nervøst over skulderen for at tjekke, om der er en flodhest eller krokodille i nærheden, men det viser sig, at en af sikkerhedsvagterne fra dæmningen ikke var helt tilfreds og var troppet op med en politibetjent.

Baba viser betjenten min tilladelse, men betjenten insisterer på, at jeg tager med ham ind til politistationen og får politimesteren til at stemple min akkreditering og skrive under på, at det også er ok med ham, at jeg dykker. 

En vild historie
På politistationen viser det sig, at Baba tidligere har mødt politimesteren. Det er en ret vild historie. Baba og en kollega var for lidt over et år siden blevet kidnappet af jihadister tæt ved Gao, som ligger øst for Timbuktu, mens de arbejdede for et firma, der laver vandboringer. De bliver holdt i fangenskab i 3 uger ude i ørkenen. Jihadisterne er hele tiden på farten, og de sover et nyt sted hver nat. Baba og hans kollega bliver pludselig frigivet længere nordpå ved byen Boerem.

Frigivelsen foregår ved at Jihadisterne kører op til en militær kontrolpost ved byen, og på 500 meters afstand stopper de bilerne og begynder at beskyde kontrolposten med maskingeværer. De skubber så Baba og hans kollega ud af bilen og stikker selv af.

Militæret beskyder i nogle minutter Baba og hans kollega, som trykker sig fladt ned i ørkensandet, og lidt efter kommer...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

The first ever scuba dive in Mali – done by Frode Kjems Uhre.
The first ever scuba dive in Mali – done by Frode Kjems Uhre.
Fakta

Frodes dykkerudstyr

  • Pingel Optik maske med styrke i glidende overgang
  • Målsyet Teknodiver våddragt
  • Atomic og Hollis regulatorer
  • i-Torch videolygte 
Læs artiklen i DYK #71:





SOME images:
Fra Frodes Logbog – Mali, Fra Frodes Logbog – Mali
Fra Frodes Logbog – Mali
, Fra Frodes Logbog – Mali
Fra Frodes Logbog – Mali
, Fra Frodes Logbog – Mali
Fra Frodes Logbog – Mali

Læs også