Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Komposition

Tekst og foto: Anders Nygren & Mikael Eriksson

Vi er nu kommet til den sidste artikel i serien. Forhåbentlig har du fået lidt indsigt i nogle anvendelige teknikker til brug ved forskellige fotografiske udfordringer. Selv om et billede er perfekt eksponeret med et fint motiv, så gælder det om at opnå en god balance mellem motivets placering, lyssætning og stemningen i billedet. Det handler om at formidle det man ser, så betragteren kan få del i den stemning man som fotograf ønsker at skabe.

Når man taler om komposition, kommer man ofte ind på diverse grundregler som fx det gyldne snit, som man kan læse om i de fleste fotobøger, og man opbygger billeder efter forskellige regler, der i de fleste tilfælde handler om forskellige linier i billedet. Vi vil i stedet se på nogle konkrete tips og nogle øvelser, som udvikler dine færdigheder i komposition.
At skabe fornemmelsen af dybde i et billede er utroligt vigtigt. Mange gange kan et billede fornemmes levende og tredimensionelt, selv om det er et fladt stykke papir eller en computerskærm, man betragter. Man oplever dybden i billedet. Denne følelse skiller mange gange et godt billede fra et dårligt, som i stedet opleves fladt og dødt. Men hvordan skaber man en 3D-effekt? Egentlig er det ret enkelt – det handler bare om at tænke i tre planer i billedet, ét plan tæt på, ét mellemplan og ét plan langt borte. Hovedmotivet vil normalt befinde sig i ét af de to nærmeste planer. Se på billederne og studer de trekanter som dannes. Motivet higer efter at komme ud af billedet mod betragteren. Kombiner dette med at anvende diagonaler eller tre punkter/felter i billedet, så får billedet mere dynamik. Med den rette lysmætning kan man siden fremhæve forskellige områder forskelligt i billedet. Det er derfor, at man må måle lyset manuelt, for at kunne få den variation man søger. Ganske ofte bliver man overrasket over, at det billede, man tror er bedst, faktisk ikke er det, og man bliver lettet over, at man har varieret eksponeringen.
Et billede med god komposition, men som er dårligt eksponeret er altid bedre, end et billede med god lyssætning, men hvor motivet ikke tiltaler betragteren. Et eksempel på det kan være, at man i forgrundsplanet har en søanemone, i mellemplanet en dykker og i baggrunden en væg eller et vrag, som forsvinder i disen. Det er når et billede kun har ét eller to planer, at det mange gange kan opleves lidt fladt og intetsigende.

Øvelse på land For at øve sine kreative færdigheder, kan man hente sit kamera og finde en figur fra et Kinder-Æg eller lignende. Tag nu 36 forskellige billeder af det samme motiv. Det er simpelt med de ti første... derefter vil kreativiteten ofte tage over inden, du er klar til det næste. Øv jer gerne nogle fotografer sammen. Alle har deres syn på tingene og anderledes kreative idéer.
At kopiere de store mestre har ofte været en god start for mange kunstnere, når de skulle lære teknikker og se på komposition. Nu findes der muligvis ikke så mange store mestre blandt undervandsfotografer, men tag i stedet de billeder, du ser og tænk over, hvad der gør dem enten gode eller dårlige. Når du betragter billeder så tænk på de følgende spørgsmål som en god øvelse:
•    Hvad er det, som er godt eller dårligt ved billedet. Hvorfor kan du lide det og hvordan kan du evt. forbedre det?
•    Hvordan ”læser” du billedet, hvor er hovedmotivet, hvor fokuserer du først og i hvilken retning læser...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også