DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Børn, der tar' billeder – Giv ungerne kamera med på dykket
Det er sjovt og simpelt med et moderne kompaktkamera, der både kan skyde foto, makro og video.

Børn, der tar' billeder

– Giv ungerne kamera med på dykket

Tekst & Foto: Magnus Lundgren

Undervandsfoto har ry for at være dyrt, Utilgængeligt og kompliceret, og mange dykkere tøver måske derfor med at involvere børnene i aktiviteten. Men det er synd, for det er ikke spor svært at introducere den næste generation til de glæder, det er forbundet med at kunne forevige og dele dykkeoplevelser. det er lettere og billigere end nogensinde, og nutidens unge har en helt uimponeret tilgang til Teknologi. her får du en række tips til, hvordan I kommer i gang.

►  Ude på det lave husrev stopper Signe på 12 år op og frigør det lille kamera, der hænger i en karabinhage på dykkevesten. Vi har opdaget en armada af tiarmede blæksprutter, som hun begynder at fotografere i det smukke sollys. Det næste motiv er en nuttet nøgensnegl, der kigger på mig og min datter fra et fint grønt blad. Den er mini-lille, men makroindstillingen på hendes kompaktkamera kan også stille skarpt på sådan en lille krabat. Signe synes det er sjovt at dykke med kamera.

Når Signe er tæt ved den lille nøgensnegl bevæger hun sig forsigtigt og tager sig god tid til at få et skarpt foto. Sammen ser vi på billederne under overfladen, og Signes øjne lyser, når hun ser resultatet. Tiden flyver forbi, mens vi geografisk snegler os omkring på dykkestedet. Da dykket er slut, har vi kun bevæget os 50 meter på en time – 25 meter vest og derefter tilbage. Det er ofte tilfældet, når man fotograferer små motiver og tilbringer såkaldt kvalitetstid med dem.

Mener du med mobil?
Når man spørger unge dykkere, om de vil tage billeder under overfladen, kan man næsten være sikker på, at man får modspørgsmålet: "Mener du med mobil?". Jeg er klar over, at der er en helt ny generation derude, der aldrig har brugt noget andet kamera end det de har på telefonen. Et kamera, der er forbundet til internettet og alle verdens digitale platforme. Det er præcis, sådan det fungerer for unge mennesker nu om dage.

Dagen før vores første fotoudyk, laver jeg en kort gennemgang af Olympus TG-6-kameraet ved poolen med søstrene Signe, Tove og Maja. Vi kontrollerer, hvor knapper og kontroller er placeret, hvordan de forskellige programvalg fungerer og vi ser på andre nyttige funktioner, så de hurtigt kan komme i gang. Hele dagen bader de alle tre med kameraet i poolen, og det er mere leg end alvor. Om aftenen kigger vi på deres resultater, og ud over en masse latter, giver det en også en mulighed for spørgsmål, og jeg kan give værdifuld feedback til de kommende kameradyk i havet.

Enkel, sjov og smuk
Det er så meget lettere at tage billeder under overfladen, end de fleste forventer. Der er en forældet myte, at det er dyrt, kompliceret og vanskeligt. Det er ikke længere tilfældet. Man kan sagtens begynde med "bare" et lille kamera i et uv-hus. Dagens kompakte kameraer, mobiltelefoner eller såkaldte action-kameraer (for eksempel GoPro) er små og lette at transportere, og de er også ekstremt brugervenlige. At begynde så enkelt som muligt er efter min mening nøglen til at få unge interesserede i uv-foto. De vil helst bare prøve og de vil i vandet uden for meget tålmodigskrævende forberedelse eller teori.

Det bliver ekstra sjovt, når de formår at tage smukke billeder. Hvis du starter i klart vand med masser af sollys, som fx på Balis koralrev, vil resultatet ofte blive meget inspirerende. Husk, at uanset hvor du er, er der altid mest sollys tæt på overfladen. Så hvis du tager billeder med et kamera uden...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

INDONESIA - Bali Dive Resort and Spa - Tulamben - Review - GoproHero4
INDONESIA - Bali Dive Resort and Spa - Tulamben - Review - GoproHero4
Macro Diving - Bali Dive Resort & Spa
Macro Diving - Bali Dive Resort & Spa
Læs artiklen i DYK #57:





SOME images:
Børn, der tar' billeder – Giv ungerne kamera med på dykket, Børn, der tar' billeder – Giv ungerne kamera med på dykket
Det er sjovt og simpelt med et moderne kompaktkamera, der både kan skyde foto, makro og video.
, Børn, der tar' billeder – Giv ungerne kamera med på dykket
Vælg simple dykkesteder til dine første dyk med kamera, så du slipper for stress og kan træne din opdrift med et kamera.
, Børn, der tar' billeder – Giv ungerne kamera med på dykket
De fleste kompaktkameraer er gode til små og mellemstore motiver. Til større vidder og motiver (vidvinkel) er det bedst at anvende en ekstra linse.

Læs også