Tech-dykning

►  Min makker og jeg har planlagt lidt over to ugers dykning i Kroatien. Det første dykkercenter vi besøger i Pula-området lever ikke op til vores krav og forventninger, så vi smutter tidligere end beregnet videre til øen Vis nede ved Split. Dette skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning, da vi her får kontakt med ISSA diving center.

Til vores held er der en tysk tech-gruppe i forvejen, og efter lidt snak er vi helt på bølgelængde med dem, så ejeren, Marko, giver os nærmest frie hænder. De har to både, så vi og tyskerne deler båden.

ET FLOT START-VRAG
Første vrag vi skal dykke på, er Vassilios T, et fragtskib, der gik på grund i 1939 og efterfølgende ikke kunne reddes, så det fik lov til at ligge grundstødt, indtil en vinterstorm rev det løs. I dag ligger det på 20-55 meters dybde og er derfor et godt start-vrag med muligheder, og lige ved kysten. De andre har dykket på det før og vil hellere dykke i en hule, der ligger i nærheden, så vi har vraget for os selv. Det passer mig fint, da jeg også skal teste mit nye, hjemmebyggede kamerastativ på 5,5 meter, og med vraget liggende på siden giver det gode muligheder. Jeg bliver omkring midtskibs, selv om det er fristende at gå ned til skruen på de 55 m, men det vil nok blive lidt stressende med tiden og stativet. Med sin længde på 96 m er der også rigeligt at se på vraget, overbygningen er der stadig, dog på nær den øverste del, der var konstrueret i træ. Skorstenen sidder stadig på, og vragets vinkel gør, at den bliver understøttet af bunden, hvilket også er tilfældet med masten mellem de to forreste lastrum. Det meste af vraget er flot tilgroet af koraler og svampe i forskellige farver, der står klædelig i kontrast til den blå baggrund.

BRIONI OG TETI
Brioni er næsten magen til Vassilios T, men ligger dog på 40-63 m. Det er utrolig nem dykning, guiden giver os en cirkaretning, og efter et par minutter når vi en skrænt, hvor vi kan se vraget liggende med agterenden op mod kanten. Denne gang har jeg droppet stativet for at være lidt mere mobil, så vi kommer hurtigt ned til stævnen, og min makkers videolys passer perfekt til stemningen. Da vi kommer op til broen, der er i god stand, møder vi de andre, og det skal vise sig, at de er et par linselus. Desværre driller solens vinkel mig lidt, så billederne bliver lidt tågede. Vi kigger lidt på skruen, hvorefter vi smutter op til skrænten igen med retning mod båden. Vel fremme nær båden, fordriver vi decotiden med at fodre fisk med søpindsvin og jeg tager lidt modelbilleder af min makker.

Oppe på båden får vi en god snak med ejeren, Marko, der er meget interesseret i min makkers JJ rebreather. Marko spørger ind til hvilken slags dykning vi ellers laver, og der går ikke lang tid, før han godt kan se, at det her dykning med klart og varmt vand i Kroatien er ren fornøjelsesdykning for os.

Dagens andet dyk bliver på vraget Teti, der ligger på 10-33 m. Vraget er fra 1930...