Kulinarisk grilldykning
– hæv ambitionsniveauet
På Dykningens Dag rendte jeg ind i ”grilldykkeren” Lars Hasse Olesen og snakken faldt hurtigt på de sociale aspekter ved dykning, muligheden for at dyrke klubkammeratskabet og for at tage familien med ud på en god dag ved vandet. Lars fortalte mig, at han engang uden problemer havde lavet en treretters menu for tolv personer på en strand efter et dyk. Det imponerede mig, og da snakken hurtigt herefter blev meget engageret omkring grillens muligheder, endte det med, at vi satte hinanden i stævne for at bevise, at nem grillmad ikke kun behøver at handle om rød og gul sovs, men også om at mødes omkring maden og lave mad på dykkestedets præmisser. Lars ville komme med grill, samt købe mad ind for under 50 kr. pr. person, og jeg skulle stille med dykkested og dykkere nok til, at han skulle få kam til sit hår.
Klubtur på Djursland
Det var ikke spor svært at overbevise medlemmerne i Dykkerklubben Bunden fra Århus om at deltage i den kommende klubtur, heller ikke selvom den kun bestod af et stranddyk på Djursland. Rent faktisk måtte vi efter blot tolv timer lukke for tilmelding, for ikke at gøre opgaven urimelig for Lars og herefter var det faktisk kun et spørgsmål om at håbe på godt vejr.
Vi stod snart 16 personer, kærester og børn inklusive, på en strand en søndag eftermiddag og kiggede på, at Lars stillede op med hele fire griller, kølebokse og deslige. Han havde medbragt både gas og kul, for da vi var blevet enige om en femretters menu, måtte han have hele Weber-arsenalet med for at kunne løse opgaven. Han fik desuden sin kone til at hjælpe med det praktiske, men ellers havde han forberedt det meste hjemmefra, og han så på intet tidspunkt ud til at have særlig travlt, så han havde både tid og overskud til at hygge sig med os andre.
Mester i aktion
Grillvarmerne måtte genfyldes flere gange i løbet af eftermiddagen for at holde grillkullene varme, men det hele foregik flydende og med et overblik, som kun en erfaren grillmester kan have. Sidst på eftermiddagen kom dykkerne i land og medbragte en stor appetit og et rigtig godt humør. Nu skulle projektet stå sin prøve, og jeg var spændt på at se om Lars´ puls ville stige og eventuelle svedperler ville afsløre huller i planen. Men desværre. Selvom jeg var overbevist om, at vi langt fra var klar, kunne den store mængde dykkere gå næsten direkte til fadet. Lars kastede hurtigt diverse lunser groft brød på grillen og fandt havsalt og olie frem, så horderne havde lidt at holde sig beskæftiget med. Imens blev pakkerne med fisk fundet frem fra deres varmesteder, hvor de havde ligget og ventet, og dem som stadig havde deres dykkehandsker på, fik de varme pakker i hånden sammen med en gaffel. Herefter kunne de stå et par stykker sammen og spise den fordømt lækre fisk og de knasende grøntsager. Det krævede lidt øvelse at udbene en fladfisk med én hånd og en stor dykkehandske, men omvendt var det ikke noget problem at spilde lidt...
