Med kursen mod syd

Vi driver med strømmen gennem en lav tidevandskanal i den sydlige del af Meemu-atollen. Strømmen er meget svag, så det er let at svømme fra den ene side til den anden på tværs. Jeg stopper for at kigge på en muræne, et par viftekoraller og en søanemone med tilhørende anemonefisk. Derefter svinger vi rundt om en koralknold ved kanalens udmunding mod havet. Indtil videre sker der ingenting, men denne uanselige knold er anledningen til, at vi dykker her. Knolden er en pudsestation og blandt kunderne til salonen er mantaerne.
Jeg hænger lidt ud i baggrunden ude på den ene kant. Inklusive vores guide Sylvia, er vi kun otte dykere, så derfor er det let at se hvad der sker – selv om jeg holder mig og mit kamera lidt på afstand. En mellemstor manta svæver forbi. Den tager et graciøst sving rundt om gruppen. Mantaen undersøger os nøje, mens den holder en afstand på tre til fem meter. Vi fornemmer, at der er er noget på færde ude i det fjerne.
Sylvia vender sig mod mig og gestikulerer med vingeslag, derefter holder hun et antal fingre op for at signalere antallet. Yderligere seks mantaer er på vej. Informationen har knapt nået at bundfælde sig i min hjerne, før de suser forbi. De ligner en flok gæs på træk. Lederen vælger kurs og rute. De fem efterfølgere hænger på med uregelmæssig afstand. Vingerne bølger, når de rider i hinandens kølvand. Alt bliver stille i et par minutter. Var det hele forestillingen? Her hvor vi er langt fra alfarvej, er mantarne mindre vant til tilskuere. Har de besluttet sig for at holde sig væk? Så kommer to store mantaer i førerposition, efterfulgt af de seks lidt mindre mantaer i formation. En af de store gør et ophold over knolden. Den vender snuden lidt opad og halen nedad. Et hel bande pudsefisk svømmer op for at granske mantaens mund og gæller. Sceneriet gentager sig. Mantaflokken nærmer sig altid knolden mod strømmen. Og på hver runde skiller én i flokken sig ud fra de andre for at udnytte pudsefiskenes tjenester. Jeg bliver nysgerrig efter hvor de andre opholder sig imens. I modsat retning ser jeg dem svinge og stige op langs kanalens sider. Derefter lader de sig føre med strømmen ud mod dybet, indtil de er uden for rækkevidde. Uden at tøve tager de en runde til. Snart kommer de ind fra atollens yderside og op mod strømmen. Vi dykkere er grupperede på hver vores side af pudsestationen, så vi giver plads til ankommende og bortsvømmende mantaer. De skiftes til at blive soignerede på tur efter tur. De har åbenbart efterhånden vænnet sig til os, så de kommer stadig tættere. De kredser rundt som de lyster og sommetider bliver de kildet af vores luftbobler. Når boblerne rammer dem, stiger de lidt op. Fra tid til anden skyder de op og blærer sig med loops og rulninger, enten alene eller i formation.

Ny guide
Sidste gang, jeg besøgte Maldiverne, lavede vi udtjekningsdykket ved en af mantaernes pudsestationer på den nordlige Male-atol. Denne gang er dykket det andet for...