Kystleksikon #14

De tre færgelejer ligger gaffelformet ved siden af hinanden. Man kan formentlig godt begynde dykket i færgelejet ved at kante sig ned på betonplatformen videre ned til en stige med adgang til dykning i selve lejet. Men det er en risikabel affære, hvor risikoen for at falde og slå sig gevaldigt på beton og jernelementer er stor. Det er til at overse at skulle bevæge sig derned, mens det straks ser værre ud, når man efter endt dykning skal tilbage ad samme lodrette vej...

Man kan fra stranden gennemføre et par dyk inden for havnemoleområdet, i retning af de gamle oliemoler, som stikker ud i tre led midt i havnemoleområdet. Men det mest spektakulære dyk er ved det tredje færgeleje længst fra indgangsstedet, 100-150 meters dyk i nordlig retning. Der er et mindre knæk, hvor nogle elementer ligger på bunden, som man må udenom først. 

Undervejs passerer man en flisebund, som har udgjort bunden i færgelejerne, samt den gamle vaffelformede spuns, der fortsat stikker op af sandbunden. Spunsen udgjorde undergrundssikringen ved at forhindre sand og grus i at få færgelejets bund til at skride. Man ser en del krabber og rejer samt undertiden torsk og ørred. Bevoksningen på pælene består af muslinger. Under natdyk ses nogle gange ål og laks langs med flisebunden.

Ved anlæggelse af parkeringspladsen ved færgeleje 3, opdagede man, at der ikke var fast grund under fødderne helt op til færgelejet, men hulrum i et stort areal på ca. 10x80 meter, hvor bolværkspælene er placeret. Det er et meget spektakulært dyk, hvor nogle af pælene er væltet og ligger på tværs. I bunden under bolværkspælene ses spunse med anodeophæng til modvirkning af korrosion. Ved siden af ligger et stort område, der typisk er overgroet med alger. I foråret opleves især rejer, søpunge og småfisk i en orange underverden af filtret algehår. Bedste tidspunkt for dykket er middag/tidlig eftermiddag, når solen står direkte ind på pælene fra syd-sydvest.