DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #52 – Svendborgsundbroen, Langeland
Kystleksikon #52 – Svendborgsundbroen, Langeland
Kystleksikon #52 – Svendborgsundbroen, Langeland
Kystleksikon #52 – Svendborgsundbroen, Langeland

Kystleksikon #52

Af Ulrik Westphal
– Svendborgsundbroen Langeland

Den 1225 meter lange og 30 meter høje bro, som gør Tåsinge landfast med Fyn, er mere end ét dyk værd. Så er det slået fast.
Når man kører over broen for at komme ned til stedet hvor man går i vandet, fornemmer man straks områdets skønhed. Det er en storslået udsigt, man har over Svendborgsund mod øst og vest, når broen krydses.
Med Svendborg på den ene side af broen og Vindeby på den anden side af broen er der en del trafik, så cykler og meget andet godt havner på mystisk vis på bunden under broen. Symaskiner og bildele kan fx være en del af det, man ser på et dyk her. Det er de mærkeligste ting som havner på havets bund.
Der er aldrig to dyk, som er ens, når man dykker her. Bunden falder og stiger som i et bakkelandskab når man nærmer sig sejlrenden, og den ændrer sig en smule året igennem. Bunden består på dette sted mest af grus, så her kan man være heldig at træffe en pighvar eller stenbider i foråret.
Omkring rondellerne er der også godt med liv og de er et besøg værd. De kan være svære at ramme i hård strøm. Står solen højt på himlen er man ikke i tvivl når man svømmer inde under broen. Her kan man fornemme den skygge som vejbanen højt oppe laver. Tag en kompasretning mod en af rondellerne og tag højde for den strøm som måtte være.
Jeg har set dykkere, som måtte gå i overfladen, for at finde ud af hvor de var fordi strømmen havde bragt dem ud af kurs. En manøvre som man helst ikke skal foretage sig i højsommeren på grund af den megen bådtrafik.
Så det kan anbefales at kigge på tidevandstabellen og dykke i strømvendingen.
Her står vandet rimeligt stille og man har tid til at få det hele med.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også