DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #68 – Ransvik, Kullen
Kystleksikon #68 – Ransvik, Kullen
Kystleksikon #68 – Ransvik, Kullen
Kystleksikon #68 – Ransvik, Kullen

Kystleksikon #68

Tekst og foto Magnus Lundgren
Kystleksikon #68 – Ransvik, Kullen

Det svenske syndefald fandt sted i Ransvik. Omkring forrige århundredskifte badede kvinder og mænd her – på samme sted! Og kvinderne bar badedragter uden ærmer og bukseben.
I dag er Ransvik på Kullen et populært udflugtsmål for mange mennesker, både over og under vandet. Ransvik er det sted på selve Kullen, der er lettest at nå til fods, så i højsæsonen kan der være lige lovligt meget neopren i vigen.
Bugten er dog stor nok til en heldagsudflugt med to ordentlige dyk. Lav fx et dyk på venstre side (øst) og et dyk på højre side (vest). Der er en del store stenblokke på 5-10 meters dybde midt i bugten, som er værd at tage et nærmere kig på. Omkring de lavere dele, tæt på kysten er der kun to-tre meter og masser af fiskeliv. Længere nede er vandet saltere og man finder flere arter.
Hele Øresund er som to oceaner, der ligger oven på hinanden. Øverst ligger et ferskere lag, mens det dybereliggende vand er mere salt og med en mere stabil temperatur. Her er der andre levevilkår og man kan se arter, der normalt lever længere oppe i Kattegat.
Dykker man langt ud fra kysten er der mange fine revler at besøge. Her flader bunden ud og et kompas er nødvendigt for at navigere tilbage til land. Ude på den dybere bund, hvor man møder dybder på mellem 13 og 15 meter, kan man også være heldig at finde gamle jernstrukturer, ankre og trosser. Det er i dette område, man efter min mening finder de bedste fotomotiver.
Om sommeren og efteråret er der enormt mange fisk i bugten og ud over det sædvanlige fiskeudbud, ser man ofte tobisstimer, mulle og multe. Ude på sandet lever ofte fløjfisk, fjæsing og horder af eremitkrebs.
Ransvik er en af Kullens absolutte klassikere, men hvis vinden blæser fra syd, så er det alternative dykkested Ablahamn en bedre mulighed. Men det er en anden historie.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også