DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #74 – Jersievraget
Kystleksikon #74 – Jersievraget
Kystleksikon #74 – Jersievraget
Kystleksikon #74 – Jersievraget

Kystleksikon #74

– Jersievraget

Befinder man sig i området omkring Solrød og har et par timer til rådighed til lidt dykning, så kunne Jersievraget være et meget godt valg.
Stranddykningen i Køge Bugt er ikke altid lige god. Bunden består meget af sand med lidt sten ind imellem, og det bliver hurtigt et meget ensformigt dyk. Men hvis man tager en tur på Jersievraget vil det give et langt bedre stranddyk.
Første gang jeg dykkede på vraget, blev min makker og jeg meget overrasket over, hvor meget af vraget, der var tilbage efter de godt 120 år på havets bund. Jeg har efterfølgende tænkt over, hvordan det kunne lade sig gøre. For vraget ligger på meget lavt vand, faktisk kun to meter, og derfor er det meget udsat for vind og vejr.
Jersievraget er bygget omkring år 1850 og antages at være strandet omkring år 1872. I dag er vraget ca. 40 gange 8 meter og går op til lidt over en meter fra bunden.
Vil man opleve den bedste sigt under et dyk på Jersievraget, så skal det helst ske efter nogle dage med blid fralandsvind fra nord eller nordvest.
Vraget er helt klart et dyk værd, og det er også et interessant dyk. Man skal ikke forvente et stort vrag med kanoner og al den slags, men derimod et smukt naturdyk med en god omgang historie oven i hatten.
Under fotograferingen til denne artikel var der op mod 12-15 meters sigt, så man kunne virkelig se vragets struktur. Det gjorde, at jeg nemt kunne se, hvordan de store spanter var bygget.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor utroligt det er, at man for over 120 år siden har kunnet bygge så flot et skib, og at det stadigvæk eksisterer. Det må siges, at være et stort privilegium, at vi kan opleve et så smukt gammelt trævrag, blot ved at svømme 100 meter ud fra kysten. Når man har set Jersievraget kan det måske få en til at tænke på, hvor godt håndværk de lavede tilbage i tiden. Og hvor meget tid de lagde i deres arbejde. Det viser bare, at håndværk og anden slags bygningsarbejde ikke altid skal opføres på kortest tid. Men det kan godt betale sig at bruge den tid og de penge, der skal til for at få et godt og holdbart resultat.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også