DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Lanzarote – månen tur/retur
Lanzarote – månen tur/retur
Lanzarote – månen tur/retur
Lanzarote – månen tur/retur
Lanzarote – månen tur/retur
Lanzarote – månen tur/retur

Lanzarote

– månen tur/retur

Tekst og foto Jesper Kjøller

I badebyen Puerto del Carmen på sydsiden af Lanzarote, har de fleste dyk deres udgangspunkt. Den nordvestlige del af Atlanterhavsøen ligger noget eksponeret for de ofte stærke vinde og rullende bølger, men på syd- og østsiden er der læ og fine dykkeforhold næsten hele året rundt.
Der er flere dykkesteder at vælge mellem, og de fleste udgår fra kysten inden for gåafstand fra en lille parkeringsplads. Selve Puerto del Carmen er lidt af en turistfælde, og i højsæsonen er byen temmelig overrendt af især englændere, men det mærker man jo heldigvis ikke meget til under vandet. Snorklere, introdykkere, begyndere på grundkurser og fotografer, der holder af liv og lys, kan få dykkelysten stillet i bugten til venstre for parkeringspladsen. Desuden træffer man ofte på tekniske dykkere under træning eller under forberedelse til dykning på de dybereliggende vrag, der findes efter korte svømmeture fra stranden. Flere af Puerto del Carmens dykkecentre har support for teknisk dykning og byen er et populært udgangspunkt for tekniske dykkeuddannelser – det er ikke usædvanligt at se en halv snes skriggule Inspiration-rebreathers linet op langs strandpromenadens stenmur, mens kursisterne er ved at modtage de sidste briefinger af deres instruktør.
På det fine husrev i bugten er der masser af fiskeliv og en fabelagtig sigtbarhed på grund af det lyse sand og det klare vand. Ud over blæksprutter i flere variationer, papegøjefisk, læbefisk, havruder og fjæsinger, er der gode chancer for at møde pilrokke og havengel (hvis man kan få øje på den) og overalt ser man Lanzarotes mest karakteristiske kendetegn, de dramatiske lavaformationer, som strækker fangarmene ud over sandbunden. Man kan næsten fornemme hvordan det har sydet og boblet, da den glohede lavastrøm med ét størknede i mødet med det kolde vand.

Katedralen
Det er også fra Puerto del Carmen, at man forlader kysten, når man skal besøge The Cathedral. Denne undervandslavagrotte er bl.a. berømt for at være hjemsted for nogle fabelagtigt store barser. Katedralen er indvendig beklædt med farvestrålende bægerkoraller, og er ofte hjemsted for horder af rejer og småfisk. Man ser også fladorme og nøgensnegle på grottens vægge samt svampe i lyserøde, gule og orange nuancer. Grotten ligger lidt dybere end 30 meter, så det er ikke et dyk for begyndere. På svømmeturen tilbage fra katedralen, kommer man over grottens tag og svømmer i en sand jacuzzi af sine egne bobler, der pibler gennem det porøse lag af lava. Hist og her ligger lavaklumper på størrelse med personbiler og udgør oplagte gemmesteder for sværme af flotte jomfrufisk, papegøjefisk og de prangende påfuglegylter (Thalassoma pavo).
Blue Hole er en anden af Puerto del Carmens dykkeattraktioner. Dykket starter med et ihop fra molen, men hvis det er lavvande, er det dog et ret stort spring. Plask! Men heldigvis er der trapper, man kan anvende, hvis et tre-fire meter giant stride virker afskrækkende. Selve...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også