DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
Ved Fish Reserve finder man blandt andet resterne af en gammel helikopter.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
Ayia Napas karakteristiske kystlinje ved Green Bay.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
Selv om vraget Accelo er ret smadret. er der alligevel mange detaljer at se på.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
R Accelo ligger på lavt vand, så der er god tid til at udforske vragresterne.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
En af de mange lastbiler på Zenobias enorme vogndæk.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
En tunnel ved St. Georges.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
Møde med en søhare på St. Georges Island.
Cypern rundt på syv dage – dykketurné i højt tempo
Tritonsneglen holder bestanden af den skadelige tornekronestjerne nede.

Cypern rundt på syv dage

– dykketurné i højt tempo

Af Stuart Philpott

Når talen falder på Cypern, tænker de fleste dykkere straks på vraget af Zenobia. Og denne kæmpe er da også et af Middelhavets bedste vragdyk, men øen har meget andet at byde på. Vi havde en reporter af sted, der på én uge nåede 19 forskellige dykkesteder fra fem forskellige dykkercentre.

En rundtur på Cypern eller mission impossible? Jeg var ikke helt forberedt på den maniske plan som Cypern Dive Centre Association (CDCA) havde arrangeret for mig. Jeg drønede fra øst til vest og afprøvede fem resorts og 19 dykkesteder. Jeg følte mig nærmest som depechen i et stafetløb, efterhånden som jeg blev rakt fra det ene dykkecenter til det næste.
Min rundtur startede ved Protaras, dernæst hoppede jeg til Limassol, Paphos og Polis inden jeg endte i Larnaca. Aldrig har begrebet at leve i en kuffert passet bedre. Det var bare om at hænge på.
Jeg kom gennem tolden i Larnaca Airport. Og så snart Dora fra Easy Divers havde fundet sin pick-up på parkeringspladsen, kunne vi forlade lufthavnen (til Doras forsvar glemmer jeg også altid, hvor jeg parkerer min bil.)
Vi drønede mod øst langs A3-motorvejen i retning mod Protaras og derefter til det berygtede party-område Ayia Napa.
Jeg håbede at fange en eller to berømte DJs senere den aften, men mine planer gik i vasken, fordi Doras bedre halvdel Joey havde tænkt sig, at vi skulle mødes allerede kl. 6.30 næste morgen.
Det var i slutningen af sæsonen, men jeg havde alligevel forventet, at Ayia Napa ville være fyldt med festende turister. Joey fortalte mig, at der havde været en stor nedgang i det engelske marked efter Cypern gik ind i den Europæiske Union. Det fik priserne på sprit og pjank til at stige. – I år har her mest været tyskere og skandinavere, fortalte han.
Vores første kystdyk var ved Blue Lagoon. Joey introducerede mig til den pensionerede englænder Viv, der skulle være min guide for dagen. På Cypern vrimler det med englændere, der har trukket sig tilbage, og Viv havde flyttet til det mere solrige klima for omkring et år siden, men han fortalte, at inaktiviteten hurtigt havde drevet ham til vanviddets rand. Så derfor fik han et deltidsjob som guide på Joeys dykkercenter.
Viv førte mig rundt på dykkestedet, gennem et antal huler og swim-throughs. Vi så et par stimer af små fisk og en blæksprutte. Vi så også en muræne, men den lå død på havbunden. Jeg håbede ikke, det var et dårligt varsel.
Efter et kort interval krydsede vi over til Green Bay. Her var det rart og let at spadsere i vandet, og vi fulgte den sandede bund ud til en dybde på omkring fem meter. Viv begyndte at gnide med småsten på overfladen af en stor klippe, som han kaldte fiskestenen, og et øjeblik efter var vi omsluttet i en æderus af fisk.
Jeg er sikker på, at der har fundet en lyssky fiskefodring sted her, men det var fedt at se alle disse fisk på én gang.
Viv gav mig derefter en rundtur i bugten, inklusive den nyeste attraktion, et skilt med påskriften No Parking. Der var også et par potteskår fra gamle amforaer på lavt vand, men ellers ikke noget at skrive hjem om.

Familievenligt
Ved dagens slutning droppede Dora mig af i Larnaca, hvor Clive fra Dive-In ventede på at køre mig til min næste destination.
Limassols...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også