DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Levende liv – lubbe
En ung lubbe, Pollachius pollachius
1 af 1

Levende liv

– lubbe

Lubben er en fisk med flere navne. Den kaldes også for lyssej og blåsej. Den er en typisk torskefisk med tre rygfinner og to gatfinner. Til forskel fra mange andre torskefisk har den ingen skægtråd. Farven er ret variabel. Voksne fisk har oftest en brungrøn ryg med lysere, ofte guldskinnende sider og en hvid bug. Unge individer er betydeligt mere farvestrålende. De er gulorange med et mønster af blågrønne pletter, som danner rækker langs kroppens sider. Artens bedste kendetegn er den kraftige fremskudte underkæbe i kombination med en mørk sidelinje, som går i en kraftig bue fortil over brystfinnen. Sædvanligvis bliver lubben omkring 50-60 centimeter lang, men rekordstore individer på 1,3 meters længde og en vægt på op til 18 kilo er registreret. Udbredelsesområdet strækker sig langs Atlanterhavets østkyst fra umiddelbart øst for grænsen mellem Norge og Rusland ned til det centrale Marokko. Arten findes i hele Nordsøen og forekommer vestpå til Island. Lubben er mest talrig i Biscayabugten samt syd og vest for de Britiske Øer. I Middelhavet findes arten sparsomt langs den nordlige kyst frem til Italiens vestkyst. I Danmark findes den i alle vore farvande også ned i Øresund. Den træffes jævnligt i Østersøen, og sjældne gange østpå til Estland.
Normalt lever den voksne lubbe som enegænger eller få individer sammen. De forekommer primært i åbent vand på 10-200 meters dybde. Arten synes at foretrække kraftigt kuperede områder, og gerne hvor det er strøm i vandet. Man ser dem ofte nær stejle klippevægge, omkring vrag eller ved boreplatforme. I almindelighed findes de betydeligt lavere om sommeren end i vinterhalvåret. Om sommeren og om efteråret træffes yngre individer på op til et år gerne over kystnære områder med sandbund.
Lubben er en udpræget rovfisk, som æder småfisk af enhver slags. Dens hovedføde udgøres som regel af sild, brisling og tobis, men også nære slægtninge som torsk og kuller ædes med god appetit. Rejer er også et almindeligt indslag i menuen. Arten jager ofte kollektivt hvor et antal individer i fællesskab driver stimer af byttefisk op mod overfladen. Lubben deltager ofte i ædegilder sammen med spækhuggere og måger. Yngre individer æder hovedsageligt rejer og andre hvirvelløse dyr som krabber og orme.
Hannerne bliver kønsmodne når de er to år gamle og vejer cirka 0,7 kilo, mens hunnerne yngler første gang, når de er tre år og vejer cirka 1,6 kilo. Inden legen vandrer de kønsmodne fisk til særlige gydepladser, som ofte ligger et stykke væk fra kysten. Der findes gydepladser i Skagerrak ved det sydlige Norge, men de vigtigste gydepladser findes vest og sydvest for de Britiske Øer og sydpå i Biscayabugten ved Spaniens kyst. Legen foregår i store stimer i perioden januar til juni ved en vandtemperatur på 8-10 grader. Æg og sæd afgives frit i vandet over banker på 100-200 meters dybde. Rognkornene er runde og 1,1-1,3 millimeter i diameter. Det gennemsnitlige antal æg for en voksen hun er cirka 225.000....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også