Det lille hav

Mens jeg skyndte mig ned gennem vandet for at holde trit med Juan Carlos, besluttede jeg at trække hætten på. Jeg fulgte lige efter ham, men på 30 meter begyndte det at blive lidt køligt. Vraget hvilede i fred nedenunder os. Store glinsende havruder svævede langsomt rundt om overbygningen. Muræner tittede frem gennem et par koøjer. Stålskroget var helt dækket af stærkt farvede svampe og sværme af små fanebarser fyldte hvert et hulrum. Fra tid til anden legede en ravfisk fangeleg med dem i håb om at fange en yderlig en i stimen. Strømmen var ubetydelig.
Vi svømmede videre gennem lastrum og maskinrummet forbi dampkedlerne. Det meste af maskineriet var blevet afmonteret for at give plads til et tæt befolket habitat for allehånde havdyr. Vi håbede, at en klumpfisk (Mola mola) måske ville aflægge pudsestationen på øverste dæk et besøg, men så heldige var vi ikke denne gang.
Efter at have dykket i omtrent 20 minutter og med en maksimal dybde på 38 meter, svømmede vi tilbage til stævnen. Der fra kunne vi følge nedstigningslinen via et par dekostop tilbage til båden. Der var ingen andre dykkebåde i syne.

Moderne tider
Dykkerejser til Rødehavet giver utrolig god valuta for pengene. Men der kan blive trængsel ude på revene. Der er langt at rejse til Maldiverne og en rejse dertil kan let koste tre gange så meget. Hvis du afviger fra de mest nedtrampede stiger, kan dykningen være mageløs – eller også er den ikke. Men rejsetiden er meget længere end til Rødehavet. Det var derfor jeg tjekkede Spanien.
Den spanske middelhavskyst fik et dårligt rygte af to årsager. For det første: I de tidlige dage, da scuba-dykning begyndte at blive almindelig, sørgede harpunjægere for at dræbe alle de større fisk. For det andet: Dykkercentrene blev drevet af en håndfuld hårdføre udlændinge, der sjældent havde de fornødne tilladelser, som general Francos udemokratiske regime krævede. Centrene manglede finansielle ressourcer og deres ejere var ofte ude efter hurtige profitter inden de blev tvunget til at lukke igen. De etablerede sig på de store hoteller og i resortområder. Her tilbød de dykning, hvor man knapt nåede at blive våd. Hvis du holder af sand og nøgne klipper, så var datidens spanske turistdykning lige sagen. I øvrigt findes der stadig dykkercentre i denne kategori, så pas på.
Men… Spanien er i dag et moderne land og kysterne er ufatteligt lange. Efterhånden som spaniolerne fik mulighed for at dykke som os andre, blev de sultne og industrien tog fart. I dag tilbyder dykkercentrene moderne undervisning og kvalitetsprægede aktiviteter.
Mentaliteten har også ændret sig. Deres bedstefædre tilbragte måske deres søndags eftermiddage på tyrefægtningsarenaen, men mange unge spaniolere foretrækker at tilbringe tiden med noget økologisk eller et miljømæssigt engagement. Nye dykkercentre spirer op her og der. De gamle centre havde udenlandske ejere og udenlandsk personale. De nye er i stedet ejet og...