DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Liveaboard – vi kigger på anatomien
Liveaboard – vi kigger på anatomien
Liveaboard – vi kigger på anatomien 1
Liveaboard – vi kigger på anatomien 1

Liveaboard

– vi kigger på anatomien

Af John Bantin
Der er ikke mange oplevelser inden for dykning, der kan måle sig med en god liveaboard-tur. Fornemmelsen af at være på ekspedition og langt fra den slagne vej er svær at overgå. Men hvordan er en liveaboard opbygget, og hvilke faktorer er vigtige, for at turen skal være en succes? Vi har kigget ind bag skroget på en typisk safaribåd.

MOTOR
Måske den vigtigste del af skibet, der skal bringe dig sikkert til din destination og tilbage igen. De fleste fartøjer har i dag to motorer, hvilket giver en ekstra sikkerhed og gør det muligt for skipperen at manøvrere med større præcision, hvilket ikke mindst er vigtigt, når der skal samles dykkere op. Motorer, der er monteret på støddæmpere, giver mindre vibration og støj og gør det lettere at sove, mens båden sejler.

SIKKERHED
Navigationsudstyr er vigtigt for din sikkerhed, selv om du næppe nogensinde ser det. En GPS holder båden på rette kurs og på afstand af farlige rev. Radar gør det muligt for kaptajnen at se andre både, selv om natten.
En marin VHF-radio er kraftig nok til at holde fartøjet i kontakt med land, selv om man er så langt væk, at mobilsignalet ikke kan nå frem.
Blandt det andet sikkerhedsudstyr finder man redningsveste, redningsfartøjer, radiofyr m.m. Passagererne bør få en sikkerhedsbriefing inden afgang. Det er kun få liveaboards, der medbringer et nødtrykkammer.

I OG OP AD VANDET
Når man dykker fra en båd, er det vigtigt, at det er nogenlunde komfortabelt at komme i vandet og om bord igen efter dykket. Måske sejler du det sidste stykke til og fra dykkestedet med en gummibåd, men det er de samme regler, der gælder.
Båden skal helst have en dykkeplatform, der er tæt på vandoverfladen, så hverken du eller gummibåden kan komme i klemme under den, hvis der er store bølger. Jo længere fartøjet er, jo vigtigere er det, fordi bådens stævn vipper op, når den rammes af en sø forfra. Det kan blive lidt af en opgave at komme af og på båden, da havet sjældent er fladt som en mølledam.
Området omkring platformen er ofte forsynet med ferskvandsbrusere, så man kan skylle sig selv og sit udstyr efter dykket. Der bør også være et eller flere toiletter i nærheden, så man ikke skal gå dryppende våd gennem salonen til sin kahyt .

DYKKEDÆK
Flere og flere fartøjer er specialbygget som liveaboards, men der er alligevel ikke mange, der har tilstrækkelig store dykkedæk i forhold til antallet af dykkere. Der er naturligvis undtagelser, men der er stadig en tendens til, at salonen er for stor, og dykkedækket er for lille.
Du har brug for plads til at opbevare dit udstyr klar til brug, med masker og finner sikkert gemt af vejen. Din tank bliver fyldt der, hvor den er anbragt, og den skal sidde godt fast, så et rullende fartøj ikke får noget til at vælte.

KABYS
En veludrustet kabys med en fantasifuld og hårdtarbejdende kok er livsvigtig, hvis du er om bord på båden i mere end én dag. Maden skal både være velsmagende, nærende og varieret.

SKROG
Et langt smalt skrog giver god fart, mens et bredt skrog giver en mere stabil platform. Et træskrog ligger højt i vandet og bliver mere påvirket af forholdene, hvor et stålskrog ligger lavere og er mere...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også