L'Oceánografic

Hvidhvalen svømmer roligt rundt i sit eget univers. Den virker umiddelbart lidt ensom derinde i sit kolossale akvarium. Der er godt nok en anden hvidhval til at holde den unge hval med selskab, men den er meget gammel og bevæger sig ikke meget. Vandet er koldt, for sådan kan hvidhvaler nu engang lide det. Vi kan tydeligt se, at den er godt isoleret af et tykt lag spæk, som blævrer voldsomt, når den drejer rundt om sig selv i leg. 

Pludselig ændrer den kurs og kommer direkte hen mod ruden. Hen mod os. Lamslåede ser vi til, imens hvalen bremser op få centimeter fra glasset. Den stopper op og står helt stille i vandet. Inden længe har vi etableret øjenkontakt, og der er ingen tvivl om, at hvalen er i færd med at undersøge os. Det er en stor oplevelse, for hvalen er så tæt på, at vi kan se øjnene køre rundt i hovedet på den, imens den forsøger at fokusere på os. Hvidhvalen er en af de få hvaler, som kan dreje hovedet, og det får den næsten til at virke helt menneskelig. Man fristes næsten til at skrive, at den er sød.

At der er mere mellem himmel og jord, er man ikke i tvivl om, når man ser en hvidhval dybt i øjnene. Hvalen bliver hængende lige foran os i flere minutter, inden den ved hjælp af et kraftigt slag med halen forsvinder dybt ind i akvariet. Få øjeblikke senere kommer den forbi ruden igen, og vi ser den skyde gennem vandet i sin fulde længde. Det er helt utroligt, at man kan få så store og pladskrævende dyr til at trives i fangenskab. 

Til troperne på få minutter

Det er ikke nemt at rive sig løs fra hvidhvalen, men vi skal desværre videre, for alle verdens have venter os rundt omkring i L’Oceánografic. Først går vi en tur forbi en koloni af hvalrosser, som tydeligvis har fundet ud af, hvordan man underholder sig selv i fangenskab, og derefter er vi en tur i pingvinland. Små, sorte pingviner leger rundt på klipperne tilsyneladende lykkeligt uvidende om deres permanente fangenskab. 

Vi forlader det antarktiske miljø og bevæger os til troperne. Rejsen tager kun få minutter og går gennem forhallen, som mest af alt minder om cockpittet på et rumskib med sit blå metalliske skær og sine talrige dingenoter. Stemningen understøttes af lounge-musik, som får ørerne til at slappe af og fantasien til at spille. 

Et stort rum åbenbarer sig foran os, og der er ingen af os, som tror vores egne øjne. Vi står nu foran den største akvarierude, nogen af os har set. Hele væggen er en buet glasflade, og inde bag glasset svømmer store stimer af tropiske fisk rundt mellem hinanden. Koralrev pryder væggene omkring fiskene, og synet minder om et dyk i Rødehavet. Her mangler kun lyden af larmende bobler, trykken for ørene og den tørre følelse af komprimeret, atmosfærisk luft. En rokke kommer ud af kurs og leverer underholdning af høj karat, da den torpederer en hornkoral, som viser sig at være lavet af gummi.

Atlantiske klumpfisk

Nu går turen til Atlanterhavet. Vi bevæger os...