Vraget af SS Skiftet.
Fra Frodes logbog
– Åland
Det er ikke mange dykkercentre i verden, der kan prale med at have vraget af et stort tremastet sejlskib liggende på ”husrevet”, men det kan Ville Lundquist, der ejer dykkercentret Dive Åland.
Ville står og tager imod, da jeg med færgen fra Stockholm anløber Mariehamn en eftermiddag i september. Vi kører til Villes dykkercenter, Dive Åland, hvor jeg gør mit medbragte dykkerudstyr klar til vragdykning næste morgen.
Ville bor i et hus i Mariehamn, og jeg bliver indkvarteret i det lille fine gæstehus i haven. Kort efter sidder jeg i hans køkken og nyder den Ålandske gæstfrihed med en kold øl i hånden. Ville står ved komfuret og laver aftensmad til os, medens vi får en god dykkersnak. Han fortæller, at han startede sin dykkerkarriere med et PADI-certifikat på Phi Phi Island i Thailand i 1991. Fem år senere tog han Divemaster og Instruktør certifikat på Åland. Og i 2002 startede han dykkercentret Oxygen Åland, som senere blev til Dive Åland.
Velbevaret
”Åland er vragdykkernes paradis, fordi vragene er så godt beskyttet”, fortæller Ville og kigger begejstret op fra gryderne ved komfuret. Det er totalt forbudt at fjerne noget fra vragene, og derfor er der rigtig mange fine detaljer på dem, som gør det til en fantastisk oplevelse at dykke på vragene. Ville fortæller, at mange af vragene stadig har deres skibsklokke og maskintelegraf. Han fortæller også, at der er gamle træskibe i så fin stand, at man tænker, at de næsten vil kunne sejle igen, hvis de blev hævet. Men det er ikke kun den strenge lovgivning, der beskytter vragene. Det lave saltindhold, det kolde vand og den lave iltkoncentration gør også, at de gamle vrag holder sig bedre. Samtidig er der ikke så mange pæleorm.
Da Villes søde kone kommer hjem, sætter Ville straks maden på bordet og hyggen fortsætter.
Den største skibskatastrofe
Næste morgen sejler vi afsted i Villes dykkerbåd sammen med en gruppe dykkere fra Stockholm. Jeg bliver dykkermakker med Petter, en meget erfaren vrag- og tek-dykker der bruger en JJ CCR-Rebreather.
Vores første dyk er på SS Skiftet. Et 33 meter langt isbrydende passagerskib, der sejlede på ruten Mariehamn-Åbo. En tidlig december morgen i 1916 starter skibet fra Mariehamn med kurs mod Åbo. Det er midt under 1.verdenskrig, og Åland var dengang russisk. Hvad kaptajnen ikke var klar over var, at den tyske UC-27 ubåd natten inden havde lagt miner ud. Vejret var dårligt, og en time inde i sejladsen ramte SS Skiftet en af minerne og sank. Af de 91 personer ombord var det kun fem, som overlevede, og det er dermed den største skibskatastrofe i Ålandsk farvand.
Da Petter og jeg glider ned gennem det mørke og kolde vand, kan jeg ikke lade være med at tænke på de mange mennesker, der mistede livet på dette vrag. Det er som at gå tilbage i tiden. Der er ikke fiskeliv, men der er rigtig mange fine detaljer på vraget, som ligger på bagbord side på 23 meters dybde med den øverste del af vraget oppe på 15 meters dybde. Vraget er næsten i ét helt stykke, og det er imponerende, når man tænker på årsagen til forliset og alderen.
Efter dykket sejler vi ind i den lille naturhavn Rödhamn, hvor vi går i land, og Ville tænder...
