Luften som forsvandt
Manometeret viser 0 bar! Hans øjne ser det, men hjernen registrerer det ikke til at begynde med. Han kigger en gang mere og ser hvordan viseren læner sig tungt mod den lille metaltap. En tom for luft-situation er alvorlig under alle omstændigheder. Hvis den til og med opstår inde i en hule over hundrede meter fra åbningen, så er man i den grad på herrens mark.
Vi, Pelle og Kalle, var to af tre kammerater som havde dykket sammen i mere end 10 år, og vi var nu på vej ud på et lille dykkeeventyr efter en stille vinter, hvor grejet havde fået lov at stå i garagen. Vi havde taget IANTD-kurset Technical Diver for fire år siden og i den forbindelse betalt dyrt for at bringe vores dykning op på et nyt sikkerhedsniveau. Tekniske dyk indebærer jo, at man fordobler vigtigt udstyr, så man altid har en backupløsning, hvis noget skulle gå galt. Sikkerheden i vores nye måde at dykke på, har været noget vi har talt varmt om og vi har følt, at det er det rigtige.
Sikkerheden tyndede dog godt ud i finanserne, da vi skulle købe dobbeltsæt (2x15x200), dekoflasker, nye regulatorer, hævesæk, linehjul, vingeveste mm. Med vores løn fra det offentlige, måtte så meget som muligt af vores gamle udstyr genbruges eller tilpasses den nye konfiguration.
Stenbrud
Vores dykkeeventyr havde vi bestemt skulle foregå i Kvinnersta kalkstensbrud uden for Örebro, et sted vi havde været tre-fire gange tidligere. Vi kendte stedet godt og mente, at det ville være en god indledning på sæsonen. Kvinnersta er et dykkested, som stiller krav til dykkeren. Der er flere forskellige steder at dykke ved, men vores mål var en vandfyldt lastbilstunnel, som fører hen til et af stenbruddene. Denne tunnel er ca. 200 meter lang med et par rum som man kan se ind i på venstre side efter indgangen. På højre side er der først en kort blindgyde og ca. 150 meter inde i hovedgangen, en sidetunnel, som drejer mod højre et par gange, inden den drejer til venstre og videre til, hvad vi tror er et andet stenbrud. Denne sidetunnel var vores mål for dykket.
Vi havde planlagt at dykke ind i sidetunnellen med vores dobbeltsæt og anvende vores dekoflasker som stageflasker. De var fyldt med luft som åndingsgas under svømmeturen til sidetunnellen. Vi havde bestemt os for at benytte tredjedelsregelen som udgangspunkt for vores gasmanagement.
Gitterlågen
Efter en sædvanlig S-drill (sikkerhedsøvelse), hvor Kalle blandt andet skruede på Pelles ventiler for at sikre, at de var åbne, var det skønt at lukke lidt luft ud og glide ind i hovedtunnellen over den gamle gitterlåge som bevogter indgangen. Eventyret kunne begynde!
Svømningen ind i tunnellen gik problemfrit, alt føltes vel og vi tog det roligt. Vi kiggede ind i det første rum og svømmede videre. Sigten i hovedgangen var ret god og i loftet løb et stort ventilationsrør, som ikke var til at overse.
Vores plan var, at vi ville efterlade vores stageflasker 10 meter inde i sidetunnellen, inden vi tog yderligere et højresving og fortsatte videre. Vi satte et linehjul op her og fortsatte ind i sidetunnellen. Efter yderligere halvtreds meter kom et tydeligt slamlag, som gjorde, at man ikke kunne se bunden. Der vendte vi om, helt ifølge planen, og begyndte tilbageturen.
Nul bar
Pelle husker: Vel tilbage ved vores...
