Mad og dykning

Du ved selvfølgelig hvor meget fedt og olie din mad indeholder. Det påvirker jo din sundhed og kondition. Men hvordan vælger du de rette fødevarer med stort indhold af kulhydrater? Kulhydrater afgør hvordan din krop reagerer på fysiske udfordringer og påvirker din fysiske formåen, fx når du dykker eller udøver anden aktivitet. Kulhydrater står normalt for mere end halvdelen af kalorierne i maden. Det gælder altså for os alle, at vi omhyggeligt bør vælge fødevarer, som giver mere end blot energi i form af kalorier.
Madpyramiden blev udviklet af Harvard School of Public Health. I den anbefaler man i første omgang kulhydratholdige fødevarer som fx fuldkornsprodukter, masser af grøntsager og rigelige mængder frugt. I vores vestlige verden får vi desværre de fleste kulhydrater fra det trin i pyramiden som man kun skal indtage sparsomme mængder af.  Det er fx hvide ris, produkter fremstillet af hvidt mel (brød, pasta og wienerbrød) samt kartofler og hvidt sukker.

Sukker og fibre
Læskedrikke, syltetøj, slik og desserter indeholder næsten kun ”tomme” kalorier fra majsstivelse (HFCS) og raffineret sukker plus transfedtsyrer og mættede fedtsyrer. De er typisk fattige på vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre sygdomshæmmende komponenter. Desuden indeholder ”fedtfattige” versioner af fødevareprodukter ofte store mængder ekstra tilsat sukker som erstatning for det fjernede fedt. Morgenmad som pandekager eller hvidt brød med juice eller kaffe har en dårlig indvirkning og ikke bare på dit energiniveau som dykker. Du nyder dine morgendyk mindre. Og hvis din morgenmad plejer at se sådan ud, så påvirkes din sundhed og kondition også på længere sigt.
Sukker er den simpleste type kulhydrater i vore fødevarer. Glukose og fruktose i honning og frugt er enkle sukkerarter. Hvidt sukker består af sakkarose. Det er et disakkarid med et glukosemolekyle bundet til et fruktosemolekyle. Stivelse dannes af sukkermolekyler i lange kæder. Under fordøjelsen nedbryder vi disakkarider og stivelse til enkle sukkerarter. De kan derefter optages i blodet.
Visse typer fødevarer – fx hvede, havregryn, løg, tomater og bananer – indeholder mere sammensatte og svært fordøjelige sukkerarter. De nedbrydes af bakterier i tyktarmen og gærer. Det bidrager til at holde maven i trim. Fødevarer kan desuden indeholde andre typer kulhydrater som fx fibre. Kostfibre ligner stivelse, men molekylerne er bundet til hinanden på en anden måde. Derfor kan mennesker ikke umiddelbart fordøje dem.
Kostfibre deles op i fordøjelige og ufordøjelige. Ufordøjelige kostfibre passerer gennem tarmen og giver volumen til tarmindholdet. De forbedrer tarmenes evne til at ”ælte” indholdet. Fordøjelige kostfibre nedbrydes hovedsageligt af de nyttige tarmbakterier. De danner stoffer, som optages i blodet og bidrager til at regulere blodsukkeret og kolesterolet.
Vi får passende mængder kostfibre (30-40 gram pr. dag) hvis vi vælger groft...