DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Dykkemedicin  Dykerimedicin
Divers Alert Network – panik
Divers Alert Network – panik
1 af 1

Divers Alert Network

– panik

Af John R. Yarbrough, Ph.D.

Det er ikke altid til at vide, om panikken er årsag eller virkning, men panik menes at være en medvirkende faktor i de fleste alvorlige dykkeulykker. Panik er farligt, fordi de hensigtsmæssige reaktioner og rationelle handlinger, der kan redde en dykker ud af en nødsituation, glider i baggrunden og erstattes af ren instinkt og overlevelsesdrift. Følg med når vi her ser nærmere på den måske største fare som en dykker kan møde.

Ifølge DSM-IV (the American Psychiatric Association’s Diagnostic and Statistical Manual of Mental Illness, fjerde oplag) oplever mennesker tre typer af panikanfald:

  • Anfald udløst af en konkret hændelse
  • Anfald udløst af erfaringer fra en tidligere hændelse
  • Spontane anfald

Anfald udløst af en konkret hændelse kommer umiddelbart efter, at hændelsen er indtruffet. Den kan også udløses af frygten for en hændelse, som fx at man ser en haj, eller at man overskrider den magiske 18-metergrænse på et dybt dyk. Den slags panik er oftest forbundet med en specifik angst. For eksempel hajskræk eller dybdeskræk. I sådanne tilfælde rækker det, hvis dykkeren undgår at havne i en situation, hvor anfaldet udløses. Det minimerer risikoen for at opleve panik.
Anfald udløst af erfaringer fra en tidligere hændelse opstår ikke altid når dykkeren havner i samme situation igen. Den behøver heller ikke at opstå i umiddelbar tilknytning til hændelsen. For eksempel kan en ængstelig begynder lave to dyk til ti meter – men føler et uimodståeligt behov for at suse op til overfladen på det tredje.
Spontane anfald opstår ikke som følge af nogen speciel udløsende faktor. De sker bare ud af ”ingen ting”. Det er nok den mest skræmmende type af anfald og muligvis også den farligste. Ingen kan forudsige hvornår eller om panikken optræder. Man aner heller ikke hvornår eller om den vender tilbage.

Symptomer på panik
Før eller siden vil alle opleve mere eller mindre milde symptomer på angst eller panik. Den måske almindeligste og mest velkendte form er sceneskræk eller angsten for at træde frem i rampelyset. Mennesker finder det normalt ubehageligt eller generende, at alles øjne rettes mod dem. Alle venter på, at de skal demonstrere en særlig evne eller færdighed. Fænomenet ser man ofte på dykkerkurser. Det kan være tilstrækkeligt, at nogen skal vise deres nyerhvervede færdighed; at tømme masken. Mild angst og panik ligger i hver sin ende af en glidende skala. Panik kan være intensiv og overvældende. Den kan helt lamme evnen til at tænke rationelt.
Dykkere besøger et fremmed miljø. Derfor er de faktisk særligt udsatte for panik – specielt i nødsituationer. Baruch og Breitstein noterede, at vores naturlige menneskelige måde at reagere på, over for en overvældende rædsel, er dårlig når man skal løse et problem. Vi er fra naturens side skabt til enten at kæmpe eller flygte. Ingen af disse reaktioner er specielt hensigtsmæssige, når man skal håndtere problemer nede under vandet.
Forestil dig, at regulatoren uventet svigter på 18 meter. Kroppen opfatter en trussel. Den reagerer ved at gøre dig parat til enten at kæmpe eller flygte. Pulsen øges, du får tunnelsyn, sanserne skærpes, blodet dirigeres fra de indre organer til musklerne. Behovet for ilt vokser. Alt dette sker automatisk og er uden for viljens kontrol. Du kan ikke gøre noget for at forhindre kroppens reaktion. Du forsøger at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Læs også