DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Tæt på  Nära ögat
Lys urin er ikke nok – du skal drikke mere væske end du tror
Lys urin er ikke nok – du skal drikke mere væske end du tror
Lys urin er ikke nok – du skal drikke mere væske end du tror
Lys urin er ikke nok – du skal drikke mere væske end du tror

Lys urin er ikke nok

– du skal drikke mere væske end du tror

Af Arve Myklebust
På trods af, at jeg troede, at jeg drak nok væske, lykkedes det alligevel at pådrage mig trykfaldssyge i Rødehavet på grund af dehydrering. Et par øller til maden, manglende mineraler og en i øvrigt ufarlig hjertefejl var med til at skubbe mig ud over grænsen – selv om vores dykkeprofiler var aldeles fredelige og vi overholdt alle regler.

For et par år siden fik min makker overtalt mig til at bestille en tur til Sharm el Sheikh i Rødehavet. Jeg havde med stor glæde læst en rejseartikel fra netop Sharm, og forventningerne var store. Også interviewet med dykkelægen i verdens mest benyttede trykkammer blev læst, og advarslerne fulgt. Vi skulle blot dykke i fem dage, og ikke have mere end tre dyk pr. dag. Hvis der skulle drikkes alkohol i det hele taget, skulle det begrænses til et par pilsnere til maden, og vi ville passe på væskeindtaget for at undgå dehydrering
Vi ankom til Sharm en fredag eftermiddag, tog til hotellet for at pakke ud, og gik ud for at spise middag. Vi var alene på dykkebåden den første dag, lørdag, og havde egen guide. Rammerne var perfekte, og det var dykningen også. Først et dyk, så pause og frokost, før næste dyk og så tidligt tilbage til land for at få et bad og noget aftensmad.

Mavesmerter
Onsdagen startede som de andre dage. Ud med båd, dykning straks vi var fremme, dybde 25 meter, bundtid 50 minutter med afslutning på 10-15 meter før vi foretog mindst tre minutters sikkerhedsstop på fem meter. Efter en times overfladeinterval var vi klar til næste dyk – denne gang med samme profil, men med en lavere afslutning på blot otte-ti meter. Efter dykket var der frokost, som blev fortæret med stor appetit.
Efter frokosten følte jeg mig underlig i maven, men afskrev det som et normalt maveonde, idet min makker havde haft det dagen før. Han kastede op, men fik det godt igen.
Jeg sagde til guiden, at jeg ikke følte mig 100 procent på toppen, og at vi muligvis måtte afbryde, men jeg ville prøve fordi det var vores sidste dykkedag. Han sagde ok, men pointerede, at vi begge måtte afbryde, hvis det blev aktuelt. Efter at jeg havde fået udstyret på og kom ned i dybet, forsvandt smerterne. Dykket var herligt. Vi så en havskilpadde og meget andet godt, før sikkerhedsstoppet og ombordstigning. Efter en periode i båden kom smerterne dog tilbage, men de forsvandt igen ved nedstigning på det sidste dyk. Dette blev som alle de andre gennemført med sikkerhedsstop.

Varmt kammer
Omtrent en halv time efter det tredje dyk kom maveknebet igen, og jeg blev hurtigt dårligere. Siddende stilling blev til liggende, og jeg fik problemer med vejrtrækningen. Guiden kom for at tjekke, hvordan jeg havde det, og opdagede blå mærker på min arm. Han mente det kunne være skin bends, og oxygenflasken blev klargjort (uden at de helt vidste hvordan den fungerede) og givet til mig. Da vi kom i land nærmest kravlede jeg hen til den ventende bus og blev kørt til trykkammeret, Hyperbaric Medical Center, hvor de undersøgte mig for eventuelle andre skader. De konstaterede dehydrering og trykfaldsyge i huden. Jeg fik medicin og væske intravenøst, før jeg kom ind i selve trykkammeret.
Er det lunt i Sharm el Sheikh, så er det i hvert fald ikke koldere i trykkammeret. En varmere og mere ubehagelig oplevelse skal...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også