Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Lysere lys

– vi tester 8 HID-lygter

Tekst og foto: John Bantin

Nye teknologier har det med at finde vej til dykningen efterhånden som de også finder udbredelse i andre sammenhænge. HID-teknologien er med sin effektive udnyttelse af batteriet og sin høje farvetemperatur oplagt at tage med under vandet. Vi ser på fordele og ulemper ved HID-princippet og gennemgår et repræsentativt udvalg af markedets lygter.

I modsætning til hvad de fleste tror, var det ikke den amerikanske opfinder Thomas Edison, der opfandt den elektriske pære. Edison forbedrede simpelthen en allerede eksisterende og halvtreds år gammel idé. Siden den første elektriske lyskilde har mange andre prøvet at finde på endnu bedre måder at kaste lys over tingene. Allerede i 1809, 79 år før Edisons patent, opfandt englænderen Sir Humphrey Davy den første elektriske lyskilde. Den benyttede en kulbue. Belysning med buelys var på et tidspunkt vidt udbredt i teaterverdenen, da datidens glødepærer ikke var stærke nok.
Teknologien har flyttet sig en del siden da og der er udviklet belysningsløsninger til en lang række specialiserede anvendelser. En af dem er High Intensity Dis-charge-lyskilder – HID. Denne type har mere tilfælles med de gammeldags kulbuelys, end med Edisons tungsten-pære. Oprindelig var HID-mest udbredt på operationsstuer, på motorcykler og i forbindelse med industriel fiberbelysning. HID brænder lysere end traditionelle halogenpærer, og da de bruger mindre strøm, har de længere brændtid på batteriet. Samtidig afgiver de et lys, der er tættere på dagslys. Farvetemperaturen svarer til en gennemsnitlig solbeskinnet dag med svagt skydække. Tungstenslyskilder giver et varmt og gulligt skær på 3200°K, mens HID-lyskilder giver en farvetemperatur mellem 4500°K og op til 6000°K. Det er et koldere og mere blåligt skær.
Blåt lys trænger bedre gennem vandet end gult lys, men vi har det generelt bedre med at betragte genstande oplyst i et varmere lys. Det er til syvende og sidst et kompromis og en smagssag.
Producenterne af uv-lygter er altid på udkig efter muligheder for at komme med noget nyt og banebrydende og de har været hurtige til at udnytte HID-teknologiens fordele. Fordelene omfatter bedre penetration i vandsøjlen på grund af de høje farvetemperaturer og en bedre udnyttelse af batteriet i forhold til halogen- eller tungstenpærer.
De eneste deciderede ulemper synes at være, at uv-lygter med HID-lys generelt ligger i den øvre ende i prisskalaen, og at det tager lidt tid for dem at blive varme.

Hold den tændt De fleste af lygterne i denne test havde lyskilder fremstillet af Welch Allyn Lighting Products i New York state. I stedet for den konventionelle pære med filamentet beskyttet i et gasfyldt glashylster, har HID-lygter en tydelig lysbue, der, når der fyres op under den, først når fuld lysstyrke og arbejdstemperatur efter et stykke tid. Det betyder, at du må vente lidt efter, at du har tændt den. Og også, at du ikke skal slukke den, før du er færdig med at bruge den. Du kan ligefrem ødelægge HID-lygten ved at slukke den hurtigt efter, at den er blevet tændt og dermed ikke er ordentlig varm. Tilsvarende skal du vente et stykke tid med at tænde den igen, efter at den lige er blevet slukket. Fænomenet benævnes restart time. Holdbarheden af det kostbare HID-element er i højere grad knyttet til antallet af tænd...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også