DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Makrel – vores egen “mini” tunfisk lever i stimer tæt ved overfladen.
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Aborre – den får “grøn fisk”, men støt helst fiskeri i lille skala.
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Gråhaj – lever i skandinaviske farvande og er med på IUCNs røde liste.
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Pighvarre – hvis du skal spise med god samvittighed bør den være lokalt garnfisket og stor, mindst 30 cm.
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Rødspætte – arten er overfisket. Spis hellere skrubber (Platichthys flesus).
Må man spise fisk? – træf dit eget valg
Torsk – uden tvivl den mest politisk ladede fisk ved vore kyster.

Må man spise fisk?

– træf dit eget valg

Tekst og foto Magnus Lundgren
Fiskespisere ævler altid om hvor lækker, fin og ikke mindst hvor sund mad fisk er. Modstanderne mener derimod, at nutidens fiskemetoder er voldtægt af havet, at de fisk vi spiser ofte er resultat af overfiskning og at havets ende er nær. Det kan være svært at vide, hvor sandheden befinder sig. Må man, eller rettere sagt, bør man spise fisk? Vi udbener emnet via et dyk ned i statistikker, frysediske og den krasse virkelighed om vore fisk.

Fisk er sund mad og de fleste af os ville sikkert have godt af at spise mere fisk end vi gør. Fisk er rig på protein, vitamin og vigtige mineraler. Magre fisk lagrer deres fedt i leveren og kødet er derfor ekstremt magert med 0,3-0,5 gram fedt pr. 100 gram fisk.
Federe fisk har et stort indhold af flerumættede fedtsyrer, omega 3, der findes i fiskens fedt og hjælper med elasticitet og bevægelighed, selv ved lave temperaturer. For mennesker nedsættes risikoen for hjerte/karsygdomme ved indtag af omega 3 fedtsyrer. Er der ikke nok i kosten kan man købe kosttilskud og naturlægemidler, der indeholder omega 3.
Ferskvandsfisk og fede saltvandsfisk kan have forhøjet indhold af skadelige stoffer fra miljøforurening. Det er derfor, at gravide og ammende kvinder opfordres til ekstra forsigtighed. De fleste har dog ingen grund til at begrænse deres indtag af fisk.

Begrænset ressource
Verdenshavene er påvirket af mennesket. De udnyttes som en uudtømmelig fødekilde og anvendes samtidig som en endestation for vores affald. Jordens befolkningseksplosion skaber et ekstremt behov for at fange fisk langs kysterne. Et malende billede på dette, er at der i 1994 boede flere mennesker inden for 60 kilometer fra verdenshavenes kyster, end hvad der levede af mennesker på Jorden i 1950.
Ifølge FNs miljøprogram UNEP, som har kørt siden 1999, har fiskeriet i påvirket økosystemerne i havet negativt. Fiskeri med bundtrawl har store negative konsekvenser for de bundlevende organismer. Udviklingen mod mere dybtgående og effektivere fiskeredskaber betyder, at de påvirkede områder breder sig længere og længere ud fra kysten. Fiskefartøjerne bliver større og mere effektive, samtidig med at tilgangen af fisk reduceres dramatisk.
En del af skylden har de støtteordninger, der holder fiskefartøjerne kunstigt i gang, så de kan fortsætte med at fiske de sidste småfisk op fra havet, på trods af, at det ikke lønner sig. En anden stor skurk er det ulovlige fiskeri, der ikke findes nogen konkrete tal for. En fjerdedel af de fisk og skaldyr, der fanges på et år, anvendes industrielt til produktion af fiskemel og fiskeolie, som hovedsageligt anvendes til dyrefoder.

Paradoksets bagside
Vi står i problemer til op over begge ører. 75 % af verdens fiskebestand er fuldt udnyttet eller trues af overfiskning. At vi må genfinde en bæredygtig balance, er ikke bare et spørgsmål om, at vi ønsker også at kunne spise fisk i fremtiden. Det er også nødvendigt for at kunne beholde den biologiske mangfoldighed.
På rejser i udlandet møder man ofte andre skandinaver, som rynker på næsen over plastikflasker på stranden, eller over at befolkningen i området ikke tager hånd om miljøet. Hvis vi i stedet så lidt på os selv, så kunne vi konstatere, at det nordøstlige Atlanterhav sørgeligt nok er et af verdens mest overudnyttede havområder. Østersøen, verdens største brakvandshav, er stærkt forurenet af nitrat...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også