DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Stor tangnål - Syngnathus acus
Stor tangnål - Syngnathus acus
1 af 1

Stor tangnål

- Syngnathus acus

Tekst og foto: Anders Salesjö

Den store tangnål er en ret langstrakt fisk med et hoved, der minder om søhestens, som den faktisk også er nært beslægtet med. Arten bliver op til 50 centimeter lang og er brunlig, sædvanligvis med brede mørke tværbånd og hvid bug. Den findes udbredt langs hele Atlanterhavets østkyst fra Sydafrika i syd til Trondheim i Midtnorge. Man finder den også i Middelhavet, det Sorte Hav og ved de Kanariske Øer. I Danmark er den almindeligt udbredt ved vore kyster. Tangnålen lever desuden et stykke ned i Øresund, men træffes ikke i Østersøen.

Der findes flere nærtbeslægtede arter, som let kan forveksles med den store tangnål. Vi har tre arter af tangnåle i Norden: alm. tangnål, stor tangnål og lille tangnål, som alle tre ser ret ens ud. Disse tre arter ligner desuden en nærtbeslægtet gruppe af nålefisk, som vi kalder næbsnoge. For at afgøre hvilken af de to grupper, en art tilhører, skal man se efter om fisken har en halefinne eller ej. Alle tangnåle har en tydelig halefinne, mens den mangler hos næb-snogene eller i hvert fald er kraftig reduceret. For at kende tangnålene fra hinanden skal man studere hovedets og snudens udformning. 

Alm. tangnål har et snudeparti, som er sammenpresset fra siderne og er højere end øjets diameter på det smalleste sted. Til forskel fra alm. tangnål har stor og lille tangnål mere eller mindre cylindriske snuder. De to arter er nemme at forveksle. Man kan genkende dem ved, at den store tangnål har en relativt længere snude samt en bule på hovedet lige bag øjnene. Under øjet findes der som regel en mørk streg som går på nedad på skrå bagud. Denne streg mangler hos den lille tangnål. En af de mest markante forskelle er desuden størrelsen. En tangnål, som er over 35 centimeter lang kan kun være en stor tangnål. Den er desuden grovere i sin bygning end vore andre nålefisk.

Den store tangnål findes tæt ved kysten, men også på lavvandede banker længere ude til havs. Arten kan træffes ned til cirka 90 meters dybde, men er almindeligst blandt tang eller ålegræs ned til omkring 20 meter. Den er tolerant over for ferskvand og ses til tider ved å- og flodmundinger med brakvand. Arten er en passiv jæger, som ligger stille på bunden og venter på bytte. Forbipasserende smådyr suges ind i toppen af fiskens pipettelignende mund. Føden udgøres især af små fritsvømmende krebsdyr og fiskeyngel.

Den store tangnål leger fra maj til august på lavt vand med tang eller ålegræs. Ligesom andre nålefisk har den en usædvanlig yngelpleje hvor det ikke er hunnen, men hannen der ”er gravid”. Et stykke nede på bugsiden har hannen en lomme eller en såkaldt rugepose hvor larverne udvikles. Hunnen er normalt initiativtageren under legen og forsøger at overbevise hannerne om, at det er hende, der skal have lov at lægge sine æg i rugeposen. En hun kan producere 200-400 æg, som afgives til forskellige hanner i flere omgange. Så snart hannen har modtaget æggene, befrugter han dem inde i rugeposen. Æggene indlejres...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også