Mallorca
– Balearisk dykning
Jeg forlader ruskvejret hjemme til fordel for varmen på Mallorca. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kan forvente mig. Jeg har et billede af turister, strande og masser af resorts med all inclusive. Jeg har tidligere været på Mallorca, dengang min datter var ti. Hun havde det sjovt, men jeg følte mig indelukket i den indhegnede verden som en charterferie kan være. For børnefamilier er det dog fantastisk. Hotelområdernes underholdningsteams slider i det, og gør oplevelsen for børnene fantastisk, og samtidigt skaber det lidt fritid for forældrene.
Men denne rejse har et andet fokus – nu handler det om dykning. Vores mål er at se, hvad Mallorca har at give en dykker. Hvilke eventyr skjuler sig under overfladen på denne klassiske ferieø?
Porto Petro
Vi starter i Porto Petro, en havn på det sydlige Mallorca ved Cala d´Or, guldkysten. Klipperne styrter stejlt ned i havet og nåletræerne skygger for solen. Her og der gemmer sig små sandstrande, som bryder ind i den ellers kompakte klippe. Ud for havnen står fyret, El Faro, hvor man kan dykke, selv når det blæser hårdt, eftersom den er beskyttet fra havet udenfor. Bunden består i store dele af sand, stenblokke og enge med søgræsset Posidonia oceanica.
Dykkercentret Petro Divers er tysk, og Ralf Detter og hans medarbejdere arbejder hårdt for at give deres gæster en god oplevelse. Dykkene finder sted fra en RIB. Det virker som om det er den mest almindelige form for dykkebåd på Mallorca. Bly og scuba-enhed tages af i vandet og derefter hæver dykkeren sig op på pontonen. I visse tilfælde er der en lille stige, som man kan anvende, når man skal op. Her er det gammeldags sportsdykning – på luft.
Vind og gamle net
Det har blæst nogle dage, så partiklerne fyger i vandet. Det er også derfor, vi dykker ved fyret. Vi lander på nogle stenblokke og et par havål (Conger conger), stirrer mistænksomt på os fra deres huller. På en sten vinker en søanemone med sine arme. Et gammelt net bølger let i dønningen, hvor det står op fra sandbunden. Søgræsset dækker nettet og en fisk gemmer sig i det, som tidligere blev anvendt til at fange andre fisk.
Vingen er fyldt maksimalt og jeg er tung som en sten. Det er længe siden, jeg sidst dykkede i en femmillimeter våddragt, og jeg indser, at jeg slet ikke behøver noget bly overhovedet – de fire kilo, jeg har på, er alt for meget med min enkeltvinge og aluminiumsbagplade.
Allerede her bliver vi opmærksomme på, at klippelandskabet i undervandsverdenen på Mallorca er imponerende og danne imponerende panoramaer. Dykket bliver maksimalt 26 meter dybt.
Cala Egos klipper
Vores næste dyk er ved Cala Egos, som er et smukt dykkested. Man begynder oppe på søgræsengene, hvor en del af fornøjelsen ligger i at finde de blæksprutter, som altid gemmer sig i de stenbunker, man passerer. Et øje kigger frem fra et hul og nedenunder...