Myldretid
– Sardine Run i Sydafrika
Du har måske set tv-billederne? Delfiner, hajer og styrtbombende måger, der angriber de skrækslagne og tæt sammentrængte sardiner fra alle sider. Hvorfor ikke følge med ned og se hvordan skuespillet tager sig ud under overfladen? Vi lover, at det bliver en rejse, som ikke ligner noget andet, du har oplevet.
Hundredvis af kredsende havsuler sladrer om, hvor sardinerne har samlet sig. Sulerne er blevet lokket af plasket fra delfinerne, der har omringet en stime sardiner. Sulerne har fået øje på den mørke skygge af de tæt sammentrængte sardiner. Skyggen bevæger sig langsomt på flere meters dybde.
Rob Nettleton er vores skipper og Dietmar Posch har organiseret rejsen. Vi spejder intensivt og snart begynder sulerne at dykke i tæt formation ned mod et område, der kun er et par meter bredt. Så er det tid til at manøvrere vores RIB hen til stedet og gå i vandet. Dykning under den slags forhold giver rendyrkede adrenalinkick.
Dagen begyndte klokken syv en tåget julimorgen på Mkabatifloden i nærheden af Port St. Johns på Sydafrikas sydøstkyst. Lufttemperaturen holder sig omkring kølige fem grader. Vi bærer våddragt, uldne huer og regnslag. Rob styrer vores RIB forsigtigt gennem brændingerne, mens vi holder krampagtigt fast. Det føles som at ride på en vrinskende rodeohest.
Efterhånden kommer vi ud gennem brændingerne og vores RIB er den første ude på skuepladsen i dag. Vi begynder straks af spejde efter baitballs – tæt sammentrængte stimer af skrækslagne sardiner. Båden nærmer sig den første stime midt blandt styrtdykkende suler og dansende delfiner. Vi er alle klar til at dykke. Efter et blik på Rob og dykkelederen Raffaella råber Dietmar Go! Vi ruller baglæns i vandet uden luft i vesten, så vi kan starte neddykningen med det samme. Vi tumler ned gennem vandet.
På fem meters dybde nærmer vi os den glittende sardinkugle. Den bølger og hvirvler som et selvlysende energifelt fra et tidligt afsnit af Star Trek. Et ædeorgie er under opsejling. Jeg hører klikkelyde og fløjt, da tre delfiner braser forbi mig og styrter ind blandt sardinerne. Stimen slutter sig tættere sammen og bevæger sig i ryk. Delfinerne kløver stimen, der splintres i to dele, som når man flænser et stykke stof. Bag delfinerne lukker stimen sig igen som når man lyner en lynlås.
Kobberhaj
Første dyk bliver formodentlig rejsens mest farefyldte. Otte tometers kobberhajer kredser omkring sardinkuglen – og os. Jeg har dykket med masser af nysgerrige hajer, og jeg er vant til at stirre dem i øjnene. Men disse hajer synes ikke at reagere på vores skrub af-signaler. To af dem er hunner med dybe ar. Måske plejer de deres sår efter en hårdhændet opvartning under parringsforsøg?
Hajerne samles rundt os som en bande bøller. Vi nedstirrer dem én efter én og de lusker væk, men svømmer derefter i en bred bue uden om os og smyger sig ind bag os. De synes mere interesserede i os end i sardinerne. Vi fjerner os forsigtigt fra sardinkuglen og samles i forsvarsformation ryg mod ryg. Derefter går vi langsomt op til overfladen. Så snart vores RIB dukker op, forsvinder hajerne heldigvis – situationen var lige ved at blive lidt for spændende. Heldigvis kommer vi ikke ud for flere af den slags oplevelser under resten af turen.
Veteraner...
