DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Nøgensnegle – havets orkidéer
Den gule nøgensnegl, Limacia clavigera er almindelig og let at kende med sine typiske gule farver og sine kølleformede udvækster. Den er ganske lille, kun ca. 20 mm lang.
Nøgensnegle – havets orkidéer
Facelina bostoniensis tilhører Aeolidacea og har den klassiske snegleform med fingerformede udvækster. Denne art har tydelige øjepunkter.
Nøgensnegle – havets orkidéer
En klassisk Arminacea, fotograferet i Thailand. Den tilhører den mindste gruppe af nøgensnegle. De spiser mosdyr og polypdyr som fx blødkoraller og søpenne.
Nøgensnegle – havets orkidéer
Busksneglen Dendronotus frondosus er en almindelig nordisk nøgensnegl. Den ser ud som om den har en skov på ryggen. Den er ofte stor og kan blive helt op til 15 cm.
Nøgensnegle – havets orkidéer
En dunet doride, Acanthodoris pilosa har placeret sin ægsamling på et blæretangblad. Det ligner et hvidt bånd, der er oversået med bittesmå æg.
Nøgensnegle – havets orkidéer
Stribet trådsnegl Flabellina lineata. De fingerformede udvækster, cerata, på ryggen rummer udetonerede nældeceller. Nøgensneglen spiser nældecellerne og anvender dem som selvforsvar.
Nøgensnegle – havets orkidéer
To eksemplarer af den tropiske Nembrotha lineolata, fanget midt i en intim stund. For de tvekønnede nøgensnegle er hvert eneste voksne individ en mulig sexualpartner.
Nøgensnegle – havets orkidéer
Denne Ceratosoma tenue, er fotograferet i Indonesien. Den lever ofte sammen med kejserrejer. I denne symbiose mellem nøgensneglen og rejen har man observeret, at rejerne spiser fra værtens analåbning

Nøgensnegle

– havets orkidéer

Af Magnus Lundgren og Klas Malmberg
På visse steder findes der slet ingen. På andre steder findes de til langt ud på efteråret. Sædvanligvis begynder de at vise sig i større mængder om vinteren og topper i april. Det er om foråret langs vores kyster, lige inden vandtemperaturen stiger og inden fiskelivet for alvor tager fat, at det plejer at myldre med nøgensnegle, havets orkidéer. Husk at dykke om foråret inden det bliver varmt i vandet, så går du ikke glip af nøgensneglenes højsæson.

De smukke små nøgensnegle er populære blandt sportsdykkere og kaldes visse steder for havets orkidéer. Andre kalder dem havets sommerfugle. Disse farveglade skovsneglelignende geleklumper kan i princippet forgylde et hvilket som helst dyk. De er desuden lette at observere, da de bevæger sig langsomt.
Nøgensnegle er bløddyr, mollusker, og de er beslægtet med fx skalbærende snegle, muslinger og blæksprutter. Rent taksonomisk (taksonomi er videnskaben om organismers klassificering) tilhører de ægte nøgensnegle, ordenen Nudibranchia, som igen tilhører underklassen Opthistobranchia, baggællesneglene, Navnet henviser til, at gællerne er placeret bag hjertet. Inden for Opthistobranchia findes foruden nøgensneglene, Nudibranchia, også søharerne, ballonsneglene, vingesneglene og Sacoglossa, saftsugerne.
Det danske navn nøgensnegl skyldes det vovede evolutionære skridt, der fandt sted, da disse snegle forlod deres beskyttende skal. Alle voksne nøgensnegle mangler denne beskyttende barriere. Man mener, at det faktum, at nøgensnegle ikke bærer sneglehus, har muliggjort en stor variation af kropsformer.
På engelske kaldes de nudibranch. Det betyder nøgen gælle, hvilket refererer til deres udvendige gæller. Gællerne optager ilt fra det omgivende vand og deres design varierer. De kan sidde samlet som en stjerne bag på kroppen, langs kroppens sider, under kapperanden eller også finder respirationen sted gennem aflange vedhæng på ryggen, som kaldes cerata.

Falsk
Der lever nogle arter i danske farvande, som ofte ved en fejl kaldes nøgensnegle, men som ikke er det. Den relativt almindelige båndturbellarie med sorte striber er ret let at kende. Den er en fladorm og ikke en slægtning til nøgensneglene, ikke en gang en fjern slægtning. Fladorme tilhører ikke bløddyrene, men rækken Plathelminthes, som rummer 20.000 forskellige arter.
Den grønne fløjlssnegl er sværere at adskille. Den tilhører den planteædende orden Sacoglossa, saftsugerne, som dog er baggællesnegle. Den letteste måde at kende Sacoglossa fra nøgensneglene er på, deres foldede rhinoforer. Søharen, som også er planteæder, er ofte meget talrig i Kattegat. Den er heller ikke en ægte nøgensnegl, men tilhører ordenen Aplysiomorpha. Søharer kaldes sådan, fordi mange af dem har et harelignende hoved. Søharerne har også de foldede rhinoforer og desuden foldede mundtentakler.

54 af 3.000
Nøgensneglene forekommer i alle salte have. Grunden til, at de ikke findes i ferskvand eller brakvand er, at deres krop risikerer osmotisk udtørring på grund af det ferskere vand. Forskere mener, at der findes mere end 3.000 beskrevne arter i verden og der er stadig mange tilbage at opdage. I Danmark har man registreret cirka 54 forskellige arter. Den største artsrigdom findes der, hvor det Indiske ocean møder Stillehavet i Sydøstasien.
Mange er små, meget små, og de allermindste nøgensnegle bliver ikke mere end nogle få...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også