DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Naturklumme – Kolde hanner og varme hunner
Naturklumme – Kolde hanner og varme hunner
Naturklumme – Kolde hanner og varme hunner
Figuren viser hvordan temperaturen påvirker skildpaddeungernes køn. I dette tilfælde resulterer en temperatur på 28°C grader i 50 % hunner og 50 % hanner. Temperaturer herunder giver flere hanner, imens temperaturer over de 28°C giver flere hunner. Temperaturer under 24°C og over 34°C er som regel dødelig for skildpaddeungerne.

Naturklumme

– Kolde hanner og varme hunner

Af Michael Jensen
På tropiske og subtropiske strande verden over kravler havskildpadder op for at lægge deres æg i det varme sand. Der skal de helt rette forhold til for at ungerne klækker. Sandets temperatur spiller en helt særlig rolle – den bestemmer nemlig, om den lille skildpadde bliver en hun eller en han!

Hos de fleste dyr bestemmes kønnet genetisk. Vi mennesker har eksempelvis kønskromosomer som bestemmer om den lille ny bliver en dreng (XY) eller pige (XX). Hos nogle krybdyr, så som krokodiller, og hos alle arter af havskildpadder finder man derimod ingen kønskromosomer. Ungernes køn afhænger i stedet af den temperatur æggene udsættes for under udrugningen, der varer imellem 45 og 65 dage. Forskere har fundet ud af, at udviklingen af gonaderne (ægstokke og testikler) påvirkes af temperaturen i den midterste tredjedel af fostrets udvikling, så det er altså i dette tidsrum at ungernes køn fastlægges.
Hos havskildpadder bliver der udviklet flere hanner ved lavere temperaturer og flere hunner ved højere temperaturer. Overgangen imellem de to ekstremer, hvor der produceres enten 100% hanner eller 100% hunner, er glidende og foregår over nogle få grader. Således er der en bestemt temperatur, hvor halvdelen af afkommet bliver hanner og halvdelen hunner. Denne temperatur ligger som regel imellem 27 og 30 grader, men den varierer fra skildpadde til skildpadde, fra strand til strand og imellem arter. Havskildpadder tilpasser sig til temperaturen på deres egen strand. Således vil havskildpadder, som lægger deres æg i varmere områder, producerer lige mange hanner og hunner ved en højere temperatur end skildpadder som lægger deres æg på ”koldere” strande. Derved opretholdes en lige fordeling imellem udviklingen af hanner og hunner.

Vil den globale opvarmning sætte en stopper for hannerne?
Den globale opvarmning er dette århundredes største miljøproblem. Jordens klima bliver varmere og varmere og vil stige op til 4°C over de næste 100 år, hvis vi skal tro nogle af verdens førende klima forskere. De varsler om ustabile vejrforhold, om at isen ved polerne vil smelte, og vandstanden i vores oceaner vil stige. Derfor har IUCN Marine Turtle Specialist Group i 2005 sat klimaændringer på listen over de fem største trusler, som havskildpadder verden over går i møde.
Nogle forskere mener, at den globale opvarmning kan sætte en stopper for produktionen af hanner, hvis den gennemsnitlige temperatur stiger 4°C, og at en stigning på mindre end 2°C ville kunne skubbe kønsfordelingen dramatisk. Men hvor mange hanner skal der til for at opretholde en sund population? Vil havskildpadder følge med ændringerne og tilpasse sig dem, eller vil klimaændringerne gå for hurtigt til at de kan nå at tilpasse sig?
Svarene på disse spørgsmål vil bestemme overlevelsen af disse forunderlige arter, som har beboet vores planet de sidste 100 millioner år.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

Kønsudvikling
Kønsudvikling er en kompleks biologisk proces, som bestemmer udviklingen af organismens køn. De fleste organismer har to køn og ofte er kønsudviklingen genetisk, hvor hanner og hunner har forskellige gener. Hos nogle dyregrupper er kønnet derimod bestemt af miljøet, der omgiver dyret (fx temperatur) eller fysiske og sociale forhold (fx størrelsen på organismen eller antallet af hunner i forhold til hanner). Dette betegnes i litteraturen som hhv. Temperature sex determination (TSD) og environmental sex determination (ESD).

Læs også