Naturklumme

Svømmeblæren er en oval, luftfyldt sæk, der sidder i fiskens bughule. Formen varierer, men volumen er rimelig konstant fra art til art. Svømmeblæren udgør ca. 5 % af marine fisks kropsvolumen og 7 % hos ferskvandsarter. Det skyldes, at opdriften i ferskvand er mindre end i saltvand.
Svømmeblæren holder fisken helt neutral i vandet, hvilket giver den store fordel, at fisken kan undgå at bruge energi på at holde sig oppe. En ulempe er, at fisken kun er neutral på én dybde. På større dybder komprimeres blæren af det øgede vandtryk og opdriften mindskes derved, så fisken må svømme aktivt for at undgå at synke eller tilføre mere gas til svømmeblæren. Men selv om svømmeblæren er næsten fuldstændig komprimeret, vil fisken ikke være meget tungere end vandet.
Det kan dog blive problematisk hvis fisken bevæger sig for hurtigt op over det neutrale niveau. Vandtrykket reduceres og svømmeblæren udvider sig. Hvis processen går for hurtigt, vil opdriften fra svømmeblæren øges dramatisk og fisken risikerer at miste kontrollen over sin opdrift. I praksis sker det dog aldrig hos sunde fisk idet fisken regulerer gasindholdet i svømmeblæren.

Svømmeblærens oprindelse
Svømmeblæren er oprindeligt en udposning af fordøjelsessystemet og nogle fisk har fortsat en forbindelse imellem svømmeblæren og spiserøret, hvilket tillader gassen at slippe ud, hvis trykket inde i blæren bliver for stort.
Andre fisk har en helt lukket svømmeblære, og hvis en sådan fisk bringes hurtigt op fra dybet, vil dens svømmeblære udvides i sådan en grad, at den til sidst stikker ud af munden eller flækker fiskens krop.

Opdrift reguleres med gasudveksling
På store dybder er gastrykket i svømmeblæren meget højt for at kunne yde den nødvendige opdrift. For at undgå at gassen optages i blodet og dermed fjernes fra blæren, har fiskene udviklet et sindrig karsystem, der gør det muligt at holde på det høje gastryk i blæren.
Blæren forsynes med blod gennem en struktur, der kaldes for rete mirabile, og er et loop af tusindvis af lange, parallelle kapillærer (mikroskopiske blodårer), hvor det ind- og udgående blod løber tæt op ad hinanden.
Hvis svømmeblæren indeholder gas ved 100 atmosfæres tryk, vil blodet, når det forlader blæren, indeholde opløst gas ved samme tryk. I rete mirabile er det indgående og udgående blod kun adskilt af tynde kapillærvægge, hvorigennem gassen frit kan diffundere. Det betyder, at gassen vil diffundere fra det gasholdige blod, der kommer fra svømmeblæren, og over i de kapillærer, som strømmer ind mod svømmeblæren. På denne måde virker rete mirabile som en slags fælde, der holder gassen i svømmeblæren uden at miste den til det cirkulerende blod.