Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Viden  Vetenskap
Nitrogen – Det tveæggede sværd
Nitrogen – Det tveæggede sværd
1 af 1

Nitrogen

Det tveæggede sværd

Tekst: Jesper Kjøller Grafik: Charly Nielsen
I vores artikelserie om dykkefysik og gasarter kan du genopfriske tidligere lærdom og forhåbentlig også tilføje endnu et par nye aspekter til den viden, du har fra fra dine første dykkerkurser. Nitrogen er en gasart, vi ikke kan undvære. Men samtidig giver den hele to problemer at håndtere, når vi dykker. Nitrogennarkose og trykfaldssyge. Derfor er nitrogen et tveægget sværd.

Nitrogen har atomnummer 7 og betegnelsen N. På dansk kaldes gassen også for kvælstof. Som gasart optræder nitrogenmolekylerne altid parvis to og to. Derfor betegnes nitrogen N2 og er det mest almindelige stof i atmosfæren. Der er lidt over 78 procent N2 i atmosfærisk luft, men gassen spiller ingen rolle i den menneskelige forbrænding. Når vi indånder luft, bliver oxygenet brugt i forbrændingen i kroppen og omdannes til CO2 i udåndingsluften. Nitrogenet bliver blot indåndet og udåndet igen. Det er med andre ord en inaktiv eller inert gas, der er tale om.
Selv om vi ikke bruger nitrogenet til noget i kroppen, spiller gassen alligevel en vigtig rolle som ”fortynder” af oxygen. Hvis ikke der var så meget nitrogen i luft, ville vores lunger i det lange løb tage skade af oxygenet – de ville nærmest brænde af. Og dybere dykning ville være helt umulig. Men det er ikke sikkert, at det naturgivne blandingsforhold mellem O2 og N2 (ca. 21 % O2 og 79 % N2) er det optimale til dykning på forskellige dybder. Det er netop det, der ligger til grund for nitrox, hvor man blander mere oxygen i sin åndingsgas, alt afhængig af på hvilken dybde gassen skal bruges.

Martini
Nitrogen giver dig to problemer at håndtere, når du dykker. Nitrogennarkose og trykfaldssyge. Begge problemer er knyttet til det forhold, at N2 ikke forbruges i din krop. N2 transporteres rundt i kroppen via blodet og da det ikke forbrændes, mættes det i vævene.
Jo dybere du dykker, jo mere vil narkosen påvirke dig. Forskerne mener, at det forøgede nitrogenpartialtryk forstyrrer nervernes signaler til hjernen.
Symptomerne er stærkt varierende. De kan minde om forskellige grader af beruselse. Men nogle føler også angst eller paranoia. Løsningen er at undgå dybe dyk samt at stige lidt op, hvis man mærker narkosen. De fleste er mere eller mindre påvirkede på dyk dybere end 30 meter.
Det er værd at bemærke, at det ikke kun er nitrogen, der er narkotisk. Alle inerte gasser giver mere eller mindre narkose. Faktisk menes oxygen også at være narkotisk, og det er årsagen til, at nitrox, selvom det indeholder mindre nitrogen, normalt anses for at være lige så narkotisk som atmosfærisk luft.
Jacques-Yves Cousteau skrev i sin første bog The World Without a Sun, at dybderusen var som at drikke en Martini for hver ti meter han steg ned ...
Det er ikke kun i kroppen, at nitrogen spiller en rolle. Det er faktisk også den gasart, der er indblæses i gummimaterialet for at lave neopren. Boblerne i din dragt er altså ikke luftbobler, men nitrogenbobler.

Cola
Nitrogen har en anden og mere alvorlig egenskab, der er årsagen til trykfaldssyge. Som navnet antyder sker det efter en opstigning og skyldes igen, at nitrogen ikke forbrændes og derfor skal ud af de væv, der er blevet fyldt undervejs i dykket. Det er heller ikke et problem så længe det foregår kontrolleret.
Gassen skal have tid til at komme langsomt ud...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser