DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Viden  Vetenskap
Vejr og uvejr - Om Snurrebasser og Willie Willi'er
SYD/VEST-MONSUN: Luften suges ind fra det Indiske Ocean Opvarmet luft stiger Solen opvarmer Asiens landmasser
Vejr og uvejr - Om Snurrebasser og Willie Willi'er
NORD/øst-MONSUN Asiens landmasser nedkøles om vinteren Nedkølet luft falder og suges ud over havet Opvarmet luft stiger
Vejr og uvejr - Om Snurrebasser og Willie Willi'er
SÅDAN DANNES EN ORKAN Luften opvarmes af havet og stiger til vejrs Coriolis-kraften får det hele til at snurre Mere luft suges ind i centrum

Vejr og uvejr

- Om Snurrebasser og Willie Willi'er

Af John Liddiard
Som dykker er man ret afhængig af, at vejret arter sig, hvis man skal have gode og sikre dykkeoplevelser. Derfor er det vigtigt, at vide hvornår en given destination viser sig fra sin bedste side og hvornår det er klogt, at holde sig respektfuldt på afstand. Det gælder med andre ord om at forstå hvad det er, der styrer jordens vejrsystemer.

Jeg benytter en simpel strategi, når jeg planlægger årets forløb. Jeg dykker i Nordeuropa fra april og sommeren igennem til august. I september og oktober retter jeg opmærksomheden mod Middelhavsområdet, og fra november til marts står der varm tropedykning på programmet. 

Det betyder ikke, at jeg ikke kan dykke disse steder på andre tidspunkter af året, eller at min strategi garanterer, at jeg dykker her, når dykningen er optimal. Sagen er, at jeg primært ønsker at dykke hjemme, når betingelserne her er bedst og så må al anden dykning indrettes efter det. 

Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser. Til tider oplever jeg usædvanlig god hjemlig dykning midt om vinteren, når alle odds peger den anden vej. Andre gange må den hjemlige dykning vige for en tur til varmere himmelstrøg, selv om det ikke nødvendigvis er godt vejr til dykning, men for at undgå højsæsonens trængsel eller for at kunne møde et bestemt dyr. Mange tropiske destinationer kan dykkes året rundt – der er bare lige det men, at der på visse årstider er større risiko for dårligt vejr end på andre.

Caribien, den Mexicanske Golf og vestlige Atlanterhav

Hvert år hører vi om orkaner, der raserer en eller flere øer i Caribien, inden de går i land et eller andet sted i Mellemamerika eller det sydlige USA, hvor de smadrer alting langs kysten og forårsager store skader inde i landet, lige til de dør ud og ender som en storm. 

Orkanerne i dette efterår var lige som sidste og forrige år usædvanligt voldsomme, og bl.a. områder som Cayman, Grenada, Florida, Cuba. Mexico og Louisiana blev hårdt ramt. 

Kilden til det hele er energi. Der er en ufattelig mængde energi i en orkan. Hvis man tog alle verdens atomvåben og detonerede dem i én stor eksplosion, ville det kun give nok energi til at holde en orkan kørende en dag eller to.

Energien stammer fra havet. Et varmt hav skaber opadgående luftstrømme efterhånden som overfladevandet fordamper. En tropisk orkan kan kun dannes over et tilstrækkelig stort vandlegeme ved temperaturer over 26,5°C og ved vindforhold, der gør, at den opstigende luft ikke spredes. Når den varme luft stiger opad, suges der kold luft ind forneden. Varme og fugt akkumuleres i midten og presser den opadstigende luft højere og højere op i atmosfæren. Det sidste fænomen, der behøves for at sætte gang i en orkan, er coriolis-kraften, en kraft der skyldes jordens rotation. Coriolis-kraften får den opadstigende fugtige luft til at rotere og danne en spiral og de luftmasser, som strømmer til, vil heller ikke bevæge sig direkte, men i en bue. Kraften får vandstrømmene på den nordlige halvkugle til at rotere med uret, men rundt om orkanlavtrykket roterer luftstrømmen mod uret.

Hele systemet, der kan være over 2000 kilometer bredt, begynder at rotere hurtigere og hurtigere. Midten af orkanen, der kaldes orkanens øje, bevæger sig af sted med op til 50 km i timen, men lige...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

SAFFIR-SIMPSON kategorier 

Saffir-Simpson-orkanskalaen klassificerer de tropiske orkaner ved at inddele dem i fem kategorier efter styrken af deres respektive middelvinde. Klassifikationen bruges for at vurdere risikoen for ødelæggelser og oversvømmelser. Saffir-Simpson-skalaen anvendes kun for at beskrive orkaner i Atlanten og det nordlige Stillehav, øst for datolinjen.

Kategori 1 

Middelvind 119-153 km/timen

Potentiel ødelæggelse: Ingen ødelæggelse af bygninger. Skader på mobile homes, buskadser og træer. Oversvømmelser i kystområder og mindre skader på moler og diger.

Kategori 2  

Middelvind 154-177 km/timen

Potentiel ødelæggelse: Skader på tage, døre og vinduer. Omfattende ødelæggelser af vegetation, mobile homes etc. Oversvømmelse af moler og diger samt skader på mindre både i ubeskyttede havne. 

Kategori 3   

Middelvind 178–209 km/timen

Potentiel ødelæggelse: Strukturel ødelæggelse på mindre huse. Mobile homes bliver ødelagt. Oversvømmelsen ved kyster smadrer strukturer med flydende vraggods. Landmasser bag diger oversvømmes.

Kategori 4    

Middelvind 210–249 km/timen

Potentiel ødelæggelse: Mere omfattende skader på boliger, taget blæser af mindre huse. Omfattende erosion af strandområder. Landmasser oversvømmes et godt stykke bag digerne.

Kategori 5     

Middelvind over 250 km/timen

Potentiel ødelæggelse: Tage blæser af de fleste bygninger. Visse huse kollapser totalt eller blæses væk. Oversvømmelser medfører skader i stueetagen på alle bygninger tæt på kysten. Omfattende evakueringer er nødvendige.

Fakta

Man kan ofte opleve, at navne som orkan, tyfon og cyklon benyttes i flæng. Det kan være forvirrende så her er nogle korte definitioner:

Orkan (Hurricane) benyttes i den Mexicanske golf, det vestlige Atlanterhav ved Amerikas kyster samt i Stillehavet øst for datolinien.

Tyfon (Tai-fun) Benyttes i det Nordlige Stillehav vest for datolinien, i det Kinesiske hav og ved Asiens østkyster. 

Cyklon bruges i det Indiske Ocean, det Arabiske hav og den Bengalske bugt. Man bruger det desuden om tropiske storme ved Afrikas sydøstlige kyster og Madagascar. 

Baguios benyttes på Filippinerne for en tyfon.

Willy-willie er det lokale navn for en orkan eller tyfon i Australien og New Zealand.

Tornado er en kraftig hvirvelvind eller skypumpe der opstår over land.

Snurrebasse er et ord som blev introduceret af meteorologen Henrik Voldborg og betegner en nordatlantisk storm, der er opstået på grund af et lavtryk og som til tider (ret forvirrende) kaldes en cyklon.

Læs også