DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog
Årets Rolex-scholar, svenske Oscar Svensson begyndte sit stipendiat-år med et erhvervsdykkerkursus i England, hvor han bl.a. lærte, at der er stor forskel på den selvhjulpne disciplin, man har som sportsdykker og den afhængighed, erhvervsdykkere har af deres overfladetendere.
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog
OWUSS Erhvervsdykker i England - Oscars Dagbog

OWUSS Erhvervsdykker i England

- Oscars Dagbog

Af Oscar Svensson

Hvis man vil arbejde med dykning på en eller anden måde, er der meget at tænke på. Tag med årets Rolex-stipendiat Oscar Svensson til England, hvor han lærer, hvordan man arbejder som erhvervsdykker. Det er dykning på helt andre vilkår og med mange regler, som skal følges. 

Det skratter i højttaleren og jeg hører en stemme, der siger: 

– Dykker et, du kan nu forlade overfladen.

– Opfattet. Dykker et forlader overfladen, svarer jeg.

Jeg tømmer luften ud af tørdragten og begynder langsomt at synke ned mod bunden gennem det grønne vand, samtidig med, at jeg trækker livlinen bag mig. I min højre hånd har jeg et bundt aluminiumsstænger og en pose møtrikker, som skal sættes sammen, når jeg er nået ned til bunden. Selv om jeg er vokset op med at montere IKEA-møbler, så er det alligevel en oplevelse på et helt andet niveau at gøre noget tilsvarende under vand. 

Jeg har spændt helmasken på, koblet livlinen fast og taget det første skridt inden for erhvervsdykning på et HSE Scuba-kurs i det sydlige England. Kurset henvender sig til dykkere, som har brug for at udføre lettere arbejder i kystnære miljøer med flasker på ryggen. I Danmark har vi Scuba Erhverv-uddannelsen, der nogenlunde svarer til den engelske.

Selv om jeg dykket i mange år, så er det mærkbart, at dette er noget helt andet sammenlignet med mine tidligere erfaringer. Inden for den almindelige sportsdykning og specielt inden for den tekniske dykning, lægger man meget energi på at blive selvstændig og træffe egne beslutninger. Nu skal vi i stedet prøve at lære at gøre præcis som vi får besked på af dykkelederen. Det er en omstilling, det tager lidt tid at vende sig til.

Blandt kursets deltagere er der en god spredning både i erfaring og interesseområder. Der er instruktører med hundredevis af dyk, som gerne ville arbejde med film under vandet, og der var to gutter, der tog hele turen fra grundkurset med målet at blive mætningsdykker i Nordsøen. Uanset hvilken type arbejde, du vil udføre under vand, så er dette altså dit første skridt. Personligt er min interesse først og fremmest inden for naturvidenskab, og hvordan man kan anvende dykningen til at undersøge livet i havene.

Tilbage til tabellerne

Kurset har stort fokus på, hvordan man kan gennemføre dykkearbejdet på en sikker måde samt hvilke regler, som gælder i forskellige situationer. De teoretiske afsnit behandler dels grundlæggende dykketeori som det også kendes fra andre dykkerkurser, men også områder, som omhandler love og regler. Desuden bliver der brugt en hel del tid på gennemgangen af dykketabellerne, som ellers er mere eller mindre forsvundet fra den almindelige sportsdykning i den senere tid. Det er først og fremmest US Navy-tabellerne, der bliver undervist i, og det er også dem, der bliver anvendt under hele kursets forløb.

Men det er alligevel de praktiske dele, som udgør størstedelen af kurset og eftersom deltagerne har blandede erfaringer, sørger instruktørerne omhyggeligt for, at alle er med fra starten, inden tempoet efterhånden gradvist sættes i vejret. Allerede efter frokost den...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også