DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
Erins år – astronautsyndromet
Grottedykningen på Bahamas. Erin medbringer undervandsvideo for at kunne dokumentere sine oplevelser i den afsluttende film, som alle scholars skal producere, når året er omme.
Erins år – astronautsyndromet
Selv om Erin stiftede bekendtskab med CCR-tidligt på sit scholarship-år, var det først, da hun i New Zealand tog et kursus på Evolution+, at hun for alvor fik styr på CCR-dykningens svære kunst.
Erins år – astronautsyndromet
Klar til endnu et træningsdyk ved Poor Nights. Først da Erin begyndte at føle sig mere fortrolig med sin Evolution, kunne hun for alvor nyde de spektakulære omgiverser.
Erins år – astronautsyndromet
Erin opnåede fornyet respekt og stor beundring for hvidhajerne efter at have dykket med dem (i bur) over en hel måned ud for Australiens kyst.
Erins år – astronautsyndromet
Erin med huledykkeren og rebreather-instruktøren Phil Short, som introducerede hende til dykning på Sentinel-CCR tidligt i forløbet.
Erins år – astronautsyndromet
Erin fik masser af udfordringer, da hun arbejdede på Rodney Fox’ hajbåd i Australien. Her skulle hun blandt andet håndtere hajburet og hjælpe med at udlægge lokkemaden til hvidhajerne.
Erins år – astronautsyndromet
Erin opnåede fornyet respekt og stor beundring for hvidhajerne efter at have dykket med dem (i bur) over en hel måned ud for Australiens kyst.

Erins år

– astronautsyndromet

Af Erin McFadden
Her den anden dag spurgte en af mine venner mig: – Nå, hvad skal du så lave nu? Det er et spørgsmål, jeg har fået mange gange den seneste tid. Men så tilføjede han. – Da Neil Armstrong, Buzz Aldrin og den tredje fyr kom tilbage fra månen, sagde de til hinanden: ”Hvad nu? Nu har vi jo opnået det ultimative”. Har du det ikke lidt på samme måde, Erin?

Jeg er overbevidst om, at Our World-Underwater Scholarship Society’s (OWUSS) – Rolex Scholarship er det bedste, der kan ske for et ungt menneske. Dette scholarship (stipendium, red) er bygget på et fundament af venlighed, generøsitet og en passion for udforskning og beskyttelse af verdenshavene. Scholarshippet blev min billet til førstehåndsoplevelser inden for mange forskellige felter relateret til havet – fra CCR-dykning til videnskabelig forskning, og fra dykning i grotter til dykning med hajer. Det har bragt mig verden rundt og jeg har mødt mange inspirerende mennesker. 

Nu hvor et utroligt og eventyrligt år er til ende, har jeg lidt fornemmelsen af, at det næsten lige er begyndt. Jeg har på en måde været til månen og tilbage, og jeg har oplevet eventyr, der har åbnet mine øjne. Jeg kan nu se, hvordan dykkeindustrien er fuld af mange flere muligheder og mere spænding, end jeg troede. 

Det er umuligt at gennemgå alle mine oplevelser i det forgangne år, men jeg håber alligevel, at jeg kan kaste lidt lys over de eventyr, jeg har haft og som har ændret mit liv som dykker. Der er erfaringer, der har givet mig et nyt og spændende indblik i dykning som branche.

Fascineret af vrag

Da jeg begyndte mit år som scholar tilbage i juni 2011, var jeg færdig med mine studier i marinebiologi og uddannet Divemaster. Jeg var primært varmtvandsdykker og jeg var sikker på, at min dykkekarriere ville komme til at handle om at observere livet i havet med et videnskabeligt formål. Hvor tog jeg dog fejl! 

I juli dykkede jeg på de famøse vrag fra første verdenskrig i Scapa Flow på Orkney-øerne, Scotland for første gang. Det gjorde mig mere fortrolig med dykning i koldt vand, og til min store overraskelse blev jeg helt grebet af vragene. Mens jeg svømmede rundt i det grumsede vand på 30 meters dybde, begyndte jeg stille og roligt at indse, at dykning var mere end bare koraller og fisk. Sommetider handler det også om begejstringen ved udforskning. Desuden var omgivelserne over vandet spektakulære. Godt nok var der hverken palmetræer eller azurblå laguner med strandbarer, der serverer cocktails i kokosnødder, men Orkney-øernes barske charme var smittende. Og så var der masser af hyggelige pubber, der tog sig godt af kolde dykkere.

Respekt for GUE

Min nyfundne kærlighed til dykning i koldt vand og den mere udforskningsprægede dykning eskalerede over sommeren. Selvom jeg er brite, har jeg kun dykket ganske lidt i Storbritannien. Men at tilbringe min sommer her, skulle vise sig at være et af mit livs bedste beslutninger. Takket være Richard Walker kunne jeg gennemføre mit GUE Fundamentals-kursus. I et lille oversvømmet stenbrud i Wales introducerede han mig til en ny måde at dykke på, som jeg bedst kan beskrive som et nyt ankerpunkt i mine dykkefærdigheder. Selv om jeg ikke er en hardcore GUE-dykker, fik jeg en enorm respekt for Richards og GUEs måde at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Læs også