DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog juli
Ingrid Rushfeldt Krüger er den første norske person, der har fået OWUSS-scholarshippet.
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog juli
Fra venstre: Joshua Stewart (North American Scholar), Ingrid Rushfeldt Krüger (European Scholar) og William Arlidge (Australasian Scholar). Ingrid er klædt i er traditionel bunad (norsk folkedragt).

OWUSS-scholarship

– Ingrids dagbog juli

Af Ingrid Rushfeldt Krüger

Velkommen til mit første bidrag til min månedlige rejsedagbog i forbindelse med mit OWUSS-scholarship! Filips år som scholar er overstået. Efter den officielle middag i New York City er det med ærefrygt, at jeg kan sige, at jeg nu er den nye 2010 European Rolex Scholar i The Our World-Underwater Scholarship Society (OWUSS) – og den første norske scholar nogensinde. Først og fremmest vil jeg gerne af hele mit hjerte takke Rolex og OWUSS for at give mig denne utrolige mulighed for at forme resten af mit liv – det er slet ikke til at forstå!
Siden mit år som scholar begyndte, har jeg endnu ikke haft chance for at tage af sted på nogle større dykkeeventyr, så jeg vil bruge denne første klumme til at fortælle lidt om mig selv og mine planer for mit år som scholar.
Jeg blev født i USA, da min far er jagerpilot i det norske luftvåben og var udstationeret i Texas, men jeg er opvokset i Norge hos mine norske forældre. At bo i Norge har fået mig til at værdsætte den storladne natur i de skandinaviske lande. Derfor har bevarelse af naturen altid været vigtig for mig.
I 2005 blev jeg optaget som medicinstuderende på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim. Under mit andet studieår søgte jeg og blev optaget på et forskningsprogram for medicinstuderede. Projektet omhandlede akkumulering af miljøgifte som fx kviksølv i fødekæden i havet.
Jeg begyndte at dykke, da jeg var 21 år. Måske ikke imponerende tidligt, men det viser i det mindste, at der er håb for dem, der endnu ikke er begyndt på en dykkekarriere. Da jeg havde afsluttet mit CMAS*-kursus det første år, var jeg sulten efter mere. Året efter gennemførte jeg CMAS**, CMAS Marinebiologi og et GUE Fundamentals-kursus.
Da jeg både er medicinstuderende og dykker, ligger det lige for, at min hovedinteresse er hyperbar fysiologi. Desuden har jeg en stor interesse i undervandsfoto samt miljømæssige forhold og forskning. Med dette scholarship, som jeg er stolt og privilegeret over at have fået, håber jeg at kunne udforske disse områder. Og forhåbentlig kan jeg samtidig opleve flere aspekter af dykkeverdenen. Når året er omme, er det er mit ønske, at jeg vil have udviklet et eller flere af mine interesseområder til et niveau, der vil gøre dem nyttige ud over min egen eksistens.
En dybtfølt tak til mine generøse sponsorer, der gør denne rejse mulig: Fourth Element, Northern Diver, Light & Motion, Olympus, DAN, TUSA og Suunto for bare at nævne de vigtigste.
Mit første planlagte stop er The Smithsonian Research and Diving Symposium i Washington D.C., men det må du vente med at høre om!

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også