DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Elines dagbog juli
Eline på hjemmebane i havet ud for Holland.
1 af 1

OWUSS-scholarship

Elines dagbog juli

Af Eline Feenstra

For nogle uger siden fik jeg den endelige opringning fra Elvin Leech, vice-præsident og bestyrelsesformand for European Operations, om at jeg var blevet udvalgt som den nye 2008/2009 European Rolex Scholar af OWUSS! (Our World Underwater Scholarship Society). I det øjeblik var det som om tiden stod stille, og totalt overvældet startede jeg den rejse, som vil fortsætte gennem hele det næste år. OWUSS giver sine stipendiater muligheden for at forfølge en karriere inden for undervandsrelaterede discipliner. Ved at give unge entusiastiske og veluddannede mennesker denne mulighed, håber de på, at disse unge mennesker vil kunne præge fremtiden til gavn for vore oceaner og for undervandsmiljøet. Derfor er jeg utrolig henrykt, taknemmelig og beæret over, at have fået denne unikke mulighed. Indtil nu har mange tidligere og nuværende stipendiater delt deres oplevelser med DYK og bladets læsere. I det seneste år har min forgænger, Igor Valente trofast aflagt rapport hver måned.
Jeg vil fortsætte denne fremragende tradition, og jeg håber, at jeg kan leve op til jeres forventninger, såvel som jeres interesser.
Mit navn er Eline Juliette Feenstra. Jeg er 22 år gammel, hollandsk statsborger og født i Amsterdam. Jeg har en bachelorgrad i filosofi fra Amsterdams Universitet. Jeg er fascineret af den marine dyreverden og jeg begyndte at dykke her i Holland, da jeg var 16 år gammel. De første åndedrag under vandet udstak den fremtid, som jeg dengang gik ind i og som nu ligger foran mig. Under mit studie rejste jeg meget og kombinerede alle mine eventyr med undervandsverdenen og min kærlighed til dykning. Jeg tog dykkekurser op til PADI Divemaster og TDI Extended Range. Med omkring 200 dyk i bagagen er jeg parat til at tage det store spring, og det er præcis hvad OWUSS-stipendiet giver mig mulighed for!
I de sidste par uger har alting næsten været for godt til at være sandt. Jeg har besøgt både den hollandske og den britiske internationale dykkemesse og er netop vendt hjem fra det årlige møde i den berømte Explorers Club i New York (læs rapporten i DYK6, red). Gennem disse begivenheder er jeg blevet introduceret for mange mennesker, der afslørede en verden for mig, som er omgivet af en stor energi og entusiasme. Jer er uendelig taknemmelig over for OWUSS og Rolex, samt mine øvrige sponsorer som Fourth Element, Northern Diver, Light and Motion, Zeagle, Beaver, SeacSub, Suunto og Delta P Technologies, for alt det de har gjort muligt for mig.
Dette år vil jeg rejse ad mange veje. Med en taske fyldt med dykkeudstyr, et Rolex-ur omkring mit håndled og et helt utroligt hold og netværk bag mig, vil jeg tage imod det med kyshånd som kommer til at ske! Mit første stop vil blive Sharm el Sheikh, hvor filmproduktionsselskabet Blue Eye Fx Studio vil tage mig under deres vinger. Det bliver tre ugers videooptagelser i det smukke Rødehav! Bagefter vil jeg rejse nordpå til Skotland, hvor Scottish Association for Marine Sciences vil...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også