OWUSS-scholarship

Varmt undertøj – tjek. Tørdragt, tykke handsker, tyk hætte – tjek. Masser af varmt tøj – tjek. Ok, så er det af sted! Vinteren er langsomt ved at lakke mod enden i Polen, og sneen smelter, mens jeg går om bord på et fly til Finland. Kuusamo er en lille by inde i landet, men den er kun et kort stop, inden det går videre på endnu en lang tur over Ruslands grænse og til Arctic Circle Dive Centre i Nilmoguba ved Hvidehavet.
Eline, der var den europæiske Scholar før mig, fortalte mig om dette sted, som hun også besøgte. Efter en kort udveksling af e-mails blev jeg inviteret, og nu er jeg fremme og skal i praktik i isdykning, instruktion og organisation.
Vi kører ad hovedvejen fra Sankt Petersborg, men efterhånden er sneen så tyk, at kun dykkercenterets store firhjulstrukne biler kan komme frem. Endelig sent om natten ankommer vi til landsbyen.
Efter en dejlig morgenmad er vi i løbet af de næste dage hver dag ude på slæder, der er trukket af snescootere. Vi kører tværs over isen til vores islejr – en gruppe af små huse på ski. Lejren består af et cafeteria, et toilet og flere omklædningsrum – det hele er komfortabelt opvarmet med gas- eller brændeovne!
Det er hårdt arbejde at skære hul i isen her, meget hårdere end derhjemme. Her er isen 60-70 cm tyk, og i det kolde vejr bliver den ti cm tykkere i nattens løb. Vandet er også koldere – saltvand fryser ved lavere temperaturer, så vi dykker i -1,5 grader. Jeg er godt forberedt til kolde dyk, og jeg har udført dem i et stykke tid, men alligevel fryser mine hænder helt vildt på det første dyk!
Man bliver dog hurtigt akklimatiseret og kan nyde livet under vandet. Og der er liv! Den sandede og stenede bund er dækket af laminaria-tang, som er gemmested for talrige skorpionfisk og krabber. Vi finder en masse smukke nøgensnegle, og overalt i vandet er der små rejer og ribbegopler, der ser ud som om, de kommer fra en anden verden. De skinner farverigt, når man lyser på dem.
Vi finder en havkat i en sprække, men de lokale superstjerner, havenglene, får jeg ikke øje på, selv om jeg spejder ivrigt efter dem.
Der er altid noget arbejde, der skal udføres på isen. Russerne har en særlig måde at organisere det på – arbejdet bliver udført uden en masse styring eller koordination, og tingene bliver gjort. Det er noget, jeg kender hjemme fra Polen.
Vi skærer nye huller eller holder de andre fri, briefer nye dykkere eller elever, dykker med dem, laver tjek-dyk med nyankomne, fungerer som lineholdere og sikkerhedsdykkere for dykkere under isen, og vi flytter husene fra hul til hul. Hvorfor gå 50 meter i fuld udrustning, hvis man kan blive kørt i sit omklædningsrum til stedet?
Efter hver dag tager vi tilbage til centeret for at slappe af eller lave udflugter til lokale interessante steder. Ellers går tiden med isfiskeri og ikke mindst banya! Banya er en ældgammel russisk tradition. En fugtig og varm sauna, der er en hel event i sig selv. Man varmer op,...